I sidste halvdel af oktober inviterer vi til national konference om klimatilpasning. Allerede nu i sommerferien er cirka halvdelen af pladserne booket, så tilmeld jer hellere før end siden. Pladserne bliver fordelt efter først til mølle-princippet.

Programmet tager form, og byder på en lang række spændende indlæg og workshops indenfor sporerne: Strategisk merværdi, Teknikker og koncepter samt Organisering og samarbejde. Alle guldkorn bliver samlet op løbende og taler ind i den afsluttende paneldebat på konferencens anden og sidste dag.

Som deltager kan man både forvente at få et stort fagligt udbytte og at skulle dele sin viden og erfaringer, så vi samlet som branche går klogere fra konferencen.

Udbyttet af konferencen bliver stærkest, hvis hele branchen for klimatilpasning er repræsenteret. Det vil sige fagfolk både fra kommuner, forsyninger, regioner, vidensinstitutioner, rådgivere og producenter.

Læs mere, find det foreløbige program og tilmeld dig på konferencens hjemmeside her >

Konferencen er arrangeret af KLIKOVAND, Coast to Coast Climate Challenge, Vand i Byer, CALL Copenhagen og Region Hovedstaden.