Den første weekend i oktober stillede Forsyning Helsingør 26 studerende fra en lang række studieretninger opgaven: ”Vores historiske bymidte skal klimatilpasses. Hvordan kan I udtænke koncepter, der ud over at håndtere skybrud også skaber værdi inden for sundhed, rekreation, læring og grøn vækst?” Seks grupper kastede sig over udfordringen, og så var den anden KlimaInnovationsCamp (KIC) arrangeret af KLIKOVAND, Vand i Byer og Aalborg Universitet skudt i gang.

Tværfagligt samarbejde og værdiskabelse

For arrangørerne var målet at vise, hvad der kan komme ud af at samarbejde om at udvikle nye koncepter på tværs af fag i nøje tilrettelagte processer. Håbet er, at unge studerende vil kunne være med til at bidrage til nye samarbejdsformer og tværfaglige indsatser i deres fremtidige arbejde. Med andre ord: At de unge vil være med til at forme fremtidens løsninger inden for klimatilpasning på en måde, så der i højere grad kommer fokus på, hvordan klimatilpasning kan bruges som en løftestang for byudvikling.

Til at vurdere koncepterne var der derfor også sammensat et tværfagligt dommerteam bestående af:

  • Per Tærsbøl, bestyrelsesformand, Forsyning Helsingør
  • Kristine Vik Kleffel, Chefkonsulent, Region Hovedstaden
  • Jens Christian Riise, Market Manager, Water and Climate Resilience, Rambøll
  • Thomas Binder, professor i bæredygtigt design, Designskolen Kolding
  • Maj-Britt Quitzau, lektor, Aalborg Universitet København
       
Fotos: Morten Meldgaard, Forsyning Helsingør

Begejstring fra forsyningens side

Helsingør Kommune og Forsyning Helsingør udarbejdede for nogle år siden en plan for klimatilpasning af Helsingør centrum. Den gamle bykerne var det mest sårbare område i byen, så det har haft høj prioritet. Allan Bruus, plan- og projektkoordinator i forsyningen, fortæller. ”Vi har en prioriteret plan, hvor det første område er Hestemøllestræde. Hér er vi i gang med et pilotprojekt. Det er projekteret, og vi går i jorden i foråret ’20. Det bliver spændende at se, hvad vi finder i den gamle by i form af ledninger og ikke mindst arkæologiske fund.”

Forsyningen valgte at give det næste område, de skal i gang med, til de studerende. ”Det har været spændende at gå ind i KlimaInnovationsCampen. Vi håbede på at få inspiration både til os og til politikerne, og vi er åbne for de idéer og muligheder, de studerende er kommet med,” fortsætter Allan Bruus. ”Det har været utroligt at mærke det engagement og den idérigdom, de studerende har udvist. Det er vores startskud til fase 2 i klimatilpasningen af Helsingørs gamle centrum.”

Per Tærsbøl, der er bestyrelsesformand i forsyningen er heller ikke i tvivl om værdien af de unges indsats: ”Jeg har sjældent været så opstemt, som efter at jeg var inde og se de seks klip, som der var fra de seks grupper. De tog fat i noget meget vigtigt for Helsingør. Jeg indrømmer, jeg har lært en del af den måde, som de så Helsingør på, fordi vi er nok lidt tilbøjelige til at tænke i bestemte baner og derfor er lidt – nu kan jeg jo dårligt tillade mig at sige konservative, for det er det, jeg politisk er – men alligevel, de kom med nogle nye gode idéer.”

Hvad får de studerende ud af at være med?

De studerende fremhæver, at det har været interessant og spændende at sparre og samarbejde på tværs af fag: ”Det er ikke noget man lærer på universitetet, det må man ligesom selv opsøge. Så at få nogle fra sociologi og nogle fra idræt, der alle har en interesse for klimatilpasning, det er ret fedt at være med til at udvikle nogle løsninger, når man selv kommer med en anden faglighed, ” fastslår Rikke Dyre Jespersen, der læser til Have- & Parkingeniør på Skovskolen. Hun bliver bakket op af Emilie Baagøe, der studerer antropologi. Hun fortæller: ”Det, jeg har fået ud af at være med, er det, at jeg har prøvet at arbejde sammen med andre studerende fra andre studier, hvilket har været megaspændende at få min egen faglighed i spil i samarbejde med andres fagligheder.”

KIC er blevet populært hos de studerende. Rikke Dyre Jespersen fortæller: ”Jeg hørte om KlimaInnovationsCampen sidste, år, hvor at én af de studerende, som også var i praktik samme sted som mig, skulle med. Jeg kunne ikke på det tidspunkt, men så satte jeg ind i min kalender at næste år, så skulle jeg undersøge om der var tilmelding igen. Og det var der så.” Jonathan Jakobsson fra sociologistudiet havde også været tidligt ude: ”Jeg stødte på KlimaInnovationsCamp for et års tid siden, hvor jeg var i gang med at lave research til mit speciale, der skulle omhandle klimatilpasning. Og det var så en uge efter, at det var afsluttet, og så tilmeldte jeg mig allerede for et års tid siden.”

KlimainnovationsCamp som koncept

KLIKOVAND, Vand i Byer og Aalborg universitet er ikke i tvivl om, at de har ramt rigtigt, da de gik i gang med at udvikle et koncept, der sætter fokus på tværfaglighed og multifunktionalitet i klimatilpasningsløsningerne. Merværdi er efterhånden et ord, der er på alles læber, men ingen rigtig ved, hvordan de skal bearbejde og prioritere.

Konceptet i KlimaInnovationsCampen tager fat i det konkrete sted og dets visioner, mennesker, udfordringer og muligheder og bruger dette til at tænke nye muligheder ind. Designprocesser er altså ikke kun relevante for studerende, men i lige så høj grad for alle os, der arbejder med klimatilpasning til daglig.

Processen og et fælles sprog

Gudrun Risak har for andet år i træk planlagt og gennemført KIC. Hun er ikke i tvivl om betydningen af at tænke tværfagligt i forbindelse med klimatilpasning og i det hele taget mange af de udfordringer, som vi står overfor i dag: ”Det kan være svært at skabe et fælles sprog på tværs af fag, og det konkrete bliver svært og hver en detalje bliver vigtig. Mørkt er ikke bare mørkt. Alle ser det forskelligt. Så hvis vi arbejder med et fælles sprog, der ikke kun er ord, men som også kan være mere visuelt og håndgribeligt, noget vi kan røre ved, kan vi øve os i at se på fremtiden gennem scenarier.”

Gudrun forklarer videre: ”Det er vigtigt at starte stramt og give en ramme, der er så polstret, at vi kan slippe dem efter lidt tid, og de så kan tage ejerskab.”

Og de tog i den grad ejerskab, hvilket de enkelte projekter viste med al ønskelig tydlighed.

 

Du kan læse mere om konceptet her >  eller se alle koncepterne og læse om tankerne bag herunder.

KlimainnovationsCamp 2019 – de seks koncepter

Efter en intens arbejdsindsats præsenterede seks grupper hver deres spændende og kreative forslag. Dommerpanelet stod foran en svær opgave, da de skulle bedømme de seks koncepter. De valgte til sidst konceptet med navnet Slotsruten – Aktivitetsruten – Handelsruten, som gruppe 3 stod bag.


Gruppe 1: Stationspladsen

I dag byder Stationspladsen turister velkommen, den tager imod pendlere og skolebørn og er generelt en central plads for byens borgere til og fra tog og busser. Den er ifølge gruppen karakteriseret ved et uklart ankomstpunkt, en del trafik og uklare ruter.

Gruppens vision er at skabe et samlingssted og ankomstpunkt og en byport formet som en vanddråbe. Vanddråben er et formidlingspunkt, de besøgende kan gå ind i og få informationer, der knytter klimatilpasningen og kulturen sammen. Det er historien om Helsingør som vandby, og udstillingen giver idéer til ruter, aktiviteter og shopping og fungerer som et læringselement om klimatilpasning.

Pladsens indretning skal lede folk ind i bykernen ved at nudge dem med små lysende blå pletter hen til en fodgængerovergang og videre til Blomstertorvet, hvor dråben = byporten står.

Fodgængerovergangen er en innovativ chikane med tre funktioner: Et magasin til regnvand, en trafikchikane og en adgangsvej til bykernen.

Gruppen har taget udgangspunkt i Blue Spot-kortlægningen, der viser, at vandet fra byen blandt andet ender nede i Jernbanegade. I dag skaber det problemer på Jernbanegade og selve Jernbanepladsen.

I gruppens løsning fungerer vejbumpet som en vandbarriere og magasin, der hæver sig på grund af vandet. En stander ved siden af bumpet indicerer, hvor meget vand, der er faldet. Det vand, der ikke lægger sig i magasinet, bliver ledt videre ned i havnen blandt andet også på grund af hævede kantsten.  

Gruppe 1 bestod af

  • Rasmus Grevinge Jensen, Datalogi og Geografi (RUC)
  • Rikke Dyre Jespersen, Have- og parkingeniørstuderende (KU)
  • Amanda K. Juvik, Sociologi (KU)
  • Siri Fritze Sørensen, Bæredygtig Design (AAU)

Se de studerendes fortælling om deres koncept > 


Gruppe 2: Vandet viser vejen

Gruppens vision er at skabe sammenhæng i byen med vandet som wayfinder. Med udgangspunkt i regnvandets forløb vil de skabe en klimarobust og inkluderende by for alle byens borgere.

Konkret har de arbejdet med at skabe sammenhæng mellem byens skoler og Wiibroe Plads, da de mener, at pladsen har et stort potentiale for udfoldelse og fællesskab. Kommunen har i forvejen et ønske om at gøre noget ved pladsen, så derfor ser de deres idéer som bidrag til det fremtidige arbejde.

Gruppen har fokuseret på bunden af Stengade, der er særligt udsat ved skybrud. De ønsker at lede vandet væk fra gaderne og ned til havnen. De bruger vandets forløb fra Stengade til Wiibroe Plads, og konceptet er en multifunktionel løsning med vandrende. Vandrenden er snoet som en å, har trædesten, beplantning og infotavler. Den er først og fremmest med til at skybrudssikre gaden. Dernæst rummer den plads til læring, leg og bevægelse.

Gruppe 2 bestod af:

  • Marie Heegaard, Geografi (KU)
  • Kristina Larsen, Miljøbiologi og geografi (RUC)
  • Anna Jia Xin Lin, Bæredygtigt design (AAU)
  • Line Lund Mikkelsen , Sociologi (KU)

Se gruppens bud på klimatilpasning med merværdi hér >


Gruppe 3: Slotsruten – Aktivitetsruten – Handelsrute – 1. plads

Gruppen, der vandt første præmien, beskriver Wiibroe Plads som en uklart defineret plads. Det ønsker de at lave om på, blandt andet ved at anvende vandet til navigation. Det skal forstås som, at vandets vej gennem pladsen er med til at lede besøgende og borgere til Kronborg, rundt på pladsen med aktiviteter (sundhed og idræt) og op i byens handelsstrøg. Helsingør byder på kultur og historie i en ganske særlig grad, og det er netop det, Wiibroe Plads skal afspejle.

I videoen er Jing og Ming (mor og søn) to kinesiske turister på besøg i Helsingør på en helt almindelig dag. Da de ankommer til Jernbanepladsen, ser de et skilt, der fortæller om klimatilpasningen af Helsingør og mulighederne for at følge en vandvandrerute. Selve klimatilpasningsløsningen er en vandafledning, der tager vandet fra bykernen og fører det ned til og i havnen.

Det handler dog ikke kun om en vandafledning, da vandvejene fungerer som henholdsvis en Slotsrute, en Aktivitetsrute og en Handelsrute. Aktivitetsruten tiltrækker Ming, der ser to legende børn. Han plager sin mor om at gå langs ruten, i stedet for direkte langs havnen til Kronborg. Så de begiver sig ud på en opdagelsesrejse i Helsingør langs vandrenderne. Vandrenderne løber midt i gaden, som det også var tilfældet i gamle dage. Skilte gør opmærksomme på disse historiske ligheder og sammenhænge.

Vandrenderne leder til et vandreservoir på Wiibroe Plads, der virker som forsinkelsesbasin. Basinet leder langsom vandet videre i rør under skinnerne til havnen. Reservoiret fungerer også som et sted, man kan lege med vandet. Det er en model af farvandet mellem Sverige og Danmark, og det er muligt at sejle med skibe og genopdage handelsruten, der gennem Øresund, hvor Helsingør og Helsingborg opkrævede sundtold. Når vandet forsvinder, dukker et topografisk kort op over havbunden mellem de to byer.

Konceptet skaber altså navigation ved hjælp af vandveje, der klimatilpasser byen. Merværdier går ud på, at vandruterne er med til at skabe bevægelse, læring, øget sundhed og kendskab til byens historie, fælles aktiviteter og ikke mindst handel.

Gruppe 3 bestod af:

  • Karen Bundgaard, Have- og parkingeniørstuderende (KU)
  • Christina Louise Fæster, Idræt og sundhed (SDU)
  • Mikkel Barfod Boll , Bæredygtigt Design (AAU)
  • Caroline Fritzen, Geografi & geoinformatik (KU)

Se de studerendes præsentation af konceptet hér >


Gruppe 4: Wiibroe Oase

Gruppe 4 ser Wiibroe Plads som stor, bar og åben. De er inspireret af Museet for Søfart. Det regnvand, der kom fra Stengade bliver ledt i render ned til Wiibroe Plads, som er byens nyeste samlingspunkt. Renderne skal være med til at aflede vandet og dermed forhindre oversvømmelser i gågaden.

Det er vigtigt for dem, at Wiibroe Plads bliver en oase, der skaber en varm og hyggelig atmosfære med plads til alle, til leg og fordybelse. Derfor skal løsningen både være æstetisk og give mulighed for leg og bevægelse for unge og gamle. De tager afsæt i det gamle springvand og foreslår et lukket system, der pumper vandet rundt. Overskydende vand skal kunne anvendes til at vande beplantningen af Wiibroe Plads.

Gruppen understreger, at løsningen i Stengade, hvorfra vandet blev ført, ikke måtte indbyde til larm. Samtidigt skal renderne ned til Wiibroe Plads have belægning udformet som morsekoder indlagt i strømmen efter inspiration fra muséet. Det vil give biler og gangbesværede mulighed for at kunne passere.

Gruppe 4 bestod af:

  • Helene Hannibal, Antropologi (KU)
  • Bolette Aggesen, Vand, bioressourcer og miljømanagement (DTU)
  • Rune Grønkjær-Nielsen, Geografi & geoinformatik (KU)
  • Frederikke Lantto Husum, Integreret Design (SDU)

Se de studerendes video hér >


Gruppe 5: Wiibroe Plads – 2. plads

Gruppen introducerede det Nye Wiibroe Plads som et sted, hvor børn og voksne kunne lege og lære om planter, der lever tæt på vand. Pladsen er samtidigt med til at beskytte den gamle historiske bykerne mod de nye klimaudfordringer. På Stengade leder en ny vandrende i midten af gaden vandet ned til Wiibroe Plads. Vandrenden tager afsæt i de historiske render, der var midt i gaden i det gamle Helsingør.

Gruppen har tænkt holistisk i deres løsning og valgt at genbruge de materialer, der allerede er på pladsen. Så den eksisterende beton er brugt til at anlægge tre bassiner, der ligger inde i hinanden, og fyldes op gradvist som regnvandet strømmer til. Fra det gamle springvand løber en å, hvor vandet fra springvandet pumpes rundt, så der altid vil være lidt vand, børnene kan lege med. De kan også lære om vandets vej, og hvordan det kan ændre løbet gennem mekanismer i renderne.

Ved kraftigere regnhændelser og ekstremregn bliver basinerne fyldt op ét efter ét og herfra lukkes vandet videre ud under banen til havnen.

Konceptet rummer både en løsning for klimatilpasning, interaktiv leg, byens historie, begrønning af byen og bæredygtigt genbrug af gamle materialer.

De studerende talte ind i flere af kommunens politikker.

Gruppe 5 bestod af:

  • Jonathan Jakobsson, Sociologi (KU)
  • Bettina Melchiorsen, Geografi og Geoinformatik – Naturgeografi (KU)
  • Zuzana Bartunkova, Miljøteknolog (Cph Business Academy i Hillerød)
  • Emma Sofia Randahl-Beltran, Bæredygtigt design (AAU)

Se hele præsentationen på de studerendes video hér >


Gruppe 6: Vandet ud af byen! Mennesker ind!

Gruppens egen oplevelse, da de ankom til Helsingør med toget, var et lidt rodet byrum. Vejen op gennem byen var lidt svær og ikke umiddelbar. Deres koncept bygger derfor på, at de ville åbne op, så borgere og besøgende bliver ført ind i bykernen. Derfor vil de gerne fremme at vandet kom ud af byen og mennesker kom ind.

Deres koncept går ud på, at Blomstertorvet bliver omdannet til et sted for alle i byen. Der skal ingen trapper være, for alle – inklusive gangbesværede – skal kunne komme rundt. Vandet skal ledes via fordybninger i vej og gade gennem byen og ned over Jernbanepladsen, under togbanen og ud i havnen.

Fordybningerne skal have led-pærer i bunden, så både turister og byens borgere bliver ledt op i bykernen med butikker. Lyset i bunden af renderne betyder, at de samtidigt føler sig trygge, når det er mørkt.

Blomstertorvet skal omdannes, så renderne slynger sig gennem pladsen og skaber rum, der kan bruges til forskellige aktiviteter såsom leg, caféliv eller ophold. Træerne foran de gamle smukke bygninger skal væk, så de historiske huse kan nydes. Pladsen har grøn beplantning, så naturen kommer ind i byen.

Blomstertorvet er skabt til fællesskab, og i den fremtid, gruppe 6 ser, kan pigegarden trække op, og de ældre i byen kan danse linedance.

Gruppe 6 bestod af:

  • Sofie Bruun Rasmussen, Miljøteknologi (DTU)
  • Emilie Baagøe, Antropologi (KU)
  • Camilla Reenberg Eriksen, Bæredygtigt Design (AAU)
  • Astrid Breck , Geografi & geoinformatik (KU)

Se gruppens videopræsentation hér >