Hvor langt er kommunerne kommet med klimatilpasning i deres udpegede risikoområder?

I 2016 udarbejdede KLIKOVAND’s task force et kort der viser status for gennemførelsen af kommunernes klimatilpasningsplaner. Kortet angav risikoområder vedtaget i kommunernes klimatilpasningsplan og hvor langt kommunerne var nået med at gennemføre indsatser i disse risikoområder. Dette kort er nu blevet opdateret.

Vi kan derfor præsentere status for klimatilpasningsprojekter i kommunernes risikoområder fra 2016 til 2019 for Region Hovedstaden.

Kort over status for klimatilpasning – 2016 og 2019

Som et led i regionens fortsatte arbejde med klimatilpasning indsamlede KLIKOVAND i 2016 og 2019 data om risikoområder og projekter i Region Hovedstaden.

Kortene viser status for gennemførelse af kommunernes klimatilpasningsplaner.

Figurtekst: Status for klimatilpasning udpeget i klimatilpasningsplanen i Region Hovedstaden for henholdsvis 2016 og 2019. Skraverede områder angiver risikoområder i kommunerne. Prikkerne viser, hvor langt kommunerne er kommet med at gennemføre klimatilpasningsplanen i de viste kategorier. Bemærk, at små risikoområder kan være skjult bag den prik, der viser status. Klik på kortet for at få visning i A3.

De skraverede områder viser risikoområderne i kommunerne. Metoden for udpegning af risikoområder er forskellig i de enkelte kommuner, og områderne har derfor varierende udstrækning. Data til kortene er fra risikoområderne bestemt i kommunernes nuværende, gældende klimatilpasningsplaner og/eller specifikke klimatilpasningsprojekter samt status på evt. indsatser i områderne. Status er opdelt i følgende kategorier:

Data er indhentet af COWI hos kommunerne i henholdsvis april-november 2016 og januar – april 2019.

Se metodebeskrivelsen for udarbejdelse af kortet for 2016 her > og for 2019 her >

For både København, Frederiksberg og Dragør vises kun igangværende eller færdige projekter som punkter på kortet. Resten er udeladt, så det visuelt var muligt at skelne imellem punkterne. Frederiksberg har fx 105 projekter inden for deres risikoområde.

Er der sket en udvikling?

For at vurdere om der er sket en udvikling i kommunerne fra 2016 til 2019 udarbejde vi også et kort, der viser forskellen på status for klimatilpasning i regionen fra 2016-2019.

Kortet er inddelt i følgende kategorier:

  • Status uændret
    Kommuner hvor der ikke er sket ændringer i status for projekterne siden 2016
  • Ingen data i 2016
    Enkelte kommuner meldte ikke data ind i 2016, hvorfor det i kortet fremgår som “Ingen data i 2016”. Det er ikke ens betydende med, at disse kommuner ikke har haft nogen klimaindsats.
  • Fremgang siden 2016
    Projekter der er gået fra ”status ukendt” (sort prik), ”ingen indsats forventes” (hvid prik) eller ”Endnu ingen projekter eller konkrete planer” (rød prik) til ”Forundersøgelse eller projekter i gang” (gul prik).
  • Nye projekter siden 2016
    Kommuner hvor der er kommet nye projekter til siden 2016. Projekternes status er derfor uvedkommende i denne kategori.
  • Færdige projekter siden 2016
    Projekter, der er gået fra alle andre status-kategorier (sort, hvid, rød og gul prik) til ”Projekter er gennemført, indsats færdig eller afsluttes inden for et år” (grøn prik).
  • Ukendt udvikling af projekter
    Nogle af projekterne har udviklet sig i en retning, som ikke umiddelbart giver mening. Det kan fx være at status for projektet er gået fra grøn (færdigt projekt) i 2016 til gul, rød eller hvid i 2019. Det kan også være projekter der er gået fra gul eller grøn til sort (status ukendt). Der kan være mange forskellige forklaringer på udviklingen i disse projekter, hvorfor vi har valgt at kategorisere disse ændringer som ”ukendt udvikling”.

Det hurtige svar

Nogle kommuner er frontløbere på klimatilpasningsområdet og har gennemført flere projekter, andre er i gang med at konkretisere og prioritere hvilke indsatser, der skal sættes i gang. Kortet viser en stor diversitet i klimatilpasningsindsatsen hos kommunerne. Dette skyldes mange forskellige faktorer, som fx den politiske prioritering i kommunen. Der er desuden ofte en sammenhæng mellem den politiske prioritering og hvor hårdt ramt kommunen har været af skybrud.

Et hurtigt kik på kortet viser en positiv udvikling i projekterne på 24 % – hvis man medregner projekter der har haft fremgang, er blevet færdige eller er kommet til (nye) siden 2016.

Figurtekst: Diagram over den procentvise udvikling i hele Region Hovedstaden for projekter indenfor kommunernes udpegede risikoområder. Hertil skal tillægges en data-usikkerhed.

Billedet er selvfølgelig mere nuanceret end som så.

Det nuancerede svar

I forbindelse med udarbejdelsen af statuskortet for 2016 var Task Forcen i dialog med næsten alle kommuner og forsyninger i hovedstadsregionen om deres arbejde med klimatilpasning. Resultaterne af den undersøgelse er samlet i dette indlæg: “Klimatilpasning i hovedstadsregionen – status og udfordringer”>

Indlægget gennemgår nogle af de nuancer, der selvfølgelig ligger i den kortlagte status på klimatilpasningen. Nuancer, som blandt andet forklarer hvorfor mange af kommunernes klimatilpasningsprojekter ikke er vist på de to statuskort:

Aktiviteter i og uden for risikoområderne

Som en del af Task Forcens spørgerunde fortæller over halvdelen af kommunerne, at de har igangsat projekter og/eller aktiviteter uden for de udpegede risikoområder.

Det hænger blandt andet sammen med, at kommunerne har afgrænset og udarbejdet deres risikoområder på flere forskellige måder.

Meget har ændret sig siden klimatilpasningsplanerne blev udarbejdet og med mere viden, er mange kommuner blevet klogere på hvor de vil have risiko for oversvømmelser, og derved hvor det kan betale sig at igangsætte projekter. Disse områder stemmer ikke altid overens med klimatilpasningsplanens risikoområder. Derfor er der kommuner, hvor stort set alle aktiviteter sker inde i risikoområderne, mens andre har de fleste aktiviteter udenfor.

Der er også stor variation i hvilke typer af aktiviteter der bliver foretaget i de forskellige risikoområder. Nedenstående figur viser et udklip af de forskellige kommuners aktiviteter.

Her ses det at der bliver lavet aktiviteter inden for planlægning og proces, kvalificering af datagrundlag og hydrologisk/hydraulisk modellering. Dette var også de primære aktiviteter i 2016. Til forskel fra 2016 er der dog også kommet flere aktiviteter inden for borgerinddragelse, skitseprojekt, projektering og anlægsfasen i 2019. Dette tyder på at kommunerne er kommet et step videre i forhold til at komme fra plan til handling. På baggrund af begrænset data er det dog svært at konkludere for meget.

Klimatilpasning i andre projekter

Flere kommuner har også integreret klimatilpasning i projekter – særligt vejprojekter – som ikke er en indsats i klimatilpasningsplanen, eller som var planlagt til en senere aktivitet. Også projekter inden for kystsikring, kobling af byliv og klimatilpasning, nye lokalplaner og afkoblingsstrategier er ’skyld’ i at klimatilpasningsprojekter bliver sat i gang, som ikke er tænkt ind i klimatilpasningsplanerne.

Hvad kan vi konkludere?

Som beskrevet ovenfor er det ikke nemt at få et sikkert billede af status for klimatilpasningen i Region Hovedstaden. Vores metode har givet noget viden. Men udgangspunktet i klimatilpasningsplanernes risikoområder betyder, at metoden kun giver et delvist billede. Og der er mange usikkerheder i dataene.

Det vi kan sige er at der inden for risikoområderne er sket en positiv udvikling i omkring 24 % af projekterne. De 24% omfatter projekter der har haft fremgang, er blevet færdige eller er kommet til (nye) – siden 2016. Set i lyset af at realiseringen af projekterne kommer til at foregå over flere årtier tegner der sig et godt billede.

Vi kan også konkludere, at klimatilpasningsplanerne ikke nødvendigvis bliver brugt som styringsværktøj for kommunerne. Over halvdelen af kommunerne har igangsat projekter uden for risikoområderne og der er stor variation i hvor langt hvert projekt er kommet. Mange kommuner bygger desuden videre på klimatilpasningsplanerne i form af skybrudsplaner, spildevandsplaner, konkretiseringsplaner, handleplaner og stormflodsplaner. Planer, der alle sammen skal gøre os klogere på hvor og hvordan regionen skal klimatilpasses.

Igennem de sidste par år er der blevet opbygget en viden på både statsligt, regionalt og kommunalt niveau. På tværs af kommuner, netværk, initiativer, forskning og vidensinstitutioner. Selvom denne viden kun til dels har manifesteret sig i konkrete projekter, er den et vigtigt skridt på vejen mod en fremtidig klimaberedt region.

Baggrundsviden

Logbog for Task Forcens undersøgelse af kommunernes status for klimatilpasning

Undervejs i undersøgelsen af status for klimatilpasning for kommunerne i Region Hovedstaden, førte Task Force logbog over den viden, der blev samlet op ved hvert møde.
Find den samlede logbog som pdf her >

Klimatilpasningsplaner i alle landets kommuner

Miljøstyrelsen har på klimatilpasning.dk samlet klimatilpasningsplaner for hele landets kommuner.
Find oversigtskortet her >