Når kommuner og forsyninger planlægger og prioriterer klimatilpasningsprojekter er der mange hensyn og krav at tage stilling til. Men hvordan prioriterer man sine tiltag og på hvilken baggrund?

Det gav Orbicon et bud på til vores temamøde d. 18. juni. Temadagen ”Prioritering af indsatsen” bød på inspiration, diskussioner og samarbejde omkring, hvordan klima- og spildevandsindsatsen kan prioriteres. De overordnede budskaber fra dagen lød således:

  • Nye udfordringer og løsninger kræver nye prioriteringer
  • Prioritering kræver klare mål
  • Forskellige aktører har forskellige interesser og prioriterer derfor forskelligt
  • Hvis man prioriterer noget op, skal man også tage stilling til, hvad man prioriterer ned.

Læs med herunder, hvor vi kommer med flere gode råd fra dagen.

Brug overordnede analyser som springbræt for prioriteringen

I forbindelse med overordnet planlægning samarbejder kommunen og forsyningen tæt omkring vurdering af hvilke indsatser, der skal prioriteres, og det er vigtigt, at man er enige om hvilket beslutningsgrundlag, der skal benyttes til at udføre en hensigtsmæssig prioritering. Det kan være svært at få et overblik over alle de tiltag, der skal til for at opnå de pålagte krav og øvrige behov inden for spildevandsområdet, og at prioritere mellem de forskellige investeringsbehov.

Strategien for hvad man prioriterer, kan være forskellig og handle om ”mest miljø for pengene”, hvor problemet er størst eller noget helt tredje. Orbicon foreslår at starte med de overordnede analyser indenfor hydraulik, økonomi og planlægning.

Læs hele Orbicon’s opsamling fra dagen her >

Vælg din model med omtanke – hvor langt er du I planlægningen?

Ved opstilling af hydrauliske beregninger er det vigtigt at være opmærksom på hvilket detaljeringsniveau, der er behov for ved det nuværende planlægningsniveau.

Den mest hensigtsmæssige metode afhænger af, hvilken problemstilling man skal belyse. Generelt kan det siges, at simple screeningsberegninger ofte tager projektet en god del af vejen på en meget tids- og omkostningseffektiv måde. Dermed er det ikke altid nødvendigt at opstille en kompleks hydrodynamisk model.Af Figuren fremgår en speedometertilgang for modelmetoder, som visualiserer at der findes mange forskellige niveauer af modelberegninger.

En måde at gå til modelberegningen på kunne således være:

  1. Start med at prioritere det store overblik – hvordan tænker vi, at den overordnede struktur skal se ud?
  2. Identificer problemer – og prioriter disse områder. Arbejd baglæns fra slutoplandet.
  3. Start med håndberegninger – og vent med de dyre modeller til vi er sikre på, hvad der skal regnes på.
  4. Vær opmærksom på sammenhængen i systemet – internt i projektet og projekters indbyrdes afhængigheder.
  5. Overvej hvad der sker ved større regnhændelser – hvad er risikoen ved hændelser større end designkriteriet?
  6. Brug den rigtige model – i forhold til modelkoncept og detaljeringsgrad.

Hvordan regner vi på regn?

Hydrauliske analyser og beregninger ligger ofte som grundlag for prioritering af indsatsen. I forbindelse med disse analyser er det vigtigt, at man har styr på hvilke antagelser, der skal benyttes i beregningerne.

I forbindelse med hydrauliske vurderinger af regn er det blandt andet vigtigt, at man begrunder valget af følgende faktorer: Hydrologisk reduktionsfaktor og Sikkerhedsfaktor (Klimafaktor x Fortætningsfaktor x Modelusikkerhed)

Du kan læse en uddybelse af ovenstående faktorer og deres effekt på investeringen i præsentationen for dagen her >

I forbindelse med opstilling af det hydrauliske beregningsgrundlag anbefales derfor:

  • Prioriter brug af reduktionsfaktor – kan der på den lange bane spares penge ved at kalibrere modellen?
  • Prioriter kun den klimafaktor, der er relevant i forhold til levetid.
  • Prioriter løsninger, der kan udvides successivt, efterhånden som klimaet (og byen) udvikler sig
  • Vær påpasselig med at anvende fortætningsfaktor på nedbøren – det kan være helt meningsløst
  • Overvej om den sikkerhed, der ligger i anvendelse af faktor for modelsikkerhed kan være for dyrekøbt – hvad er risikoen ved at underdimensionere?

Samfundsøkonomi og prioritering

Samfundsøkonomiske vurderinger er i forbindelse med publicering af Spildevandskomiteens Skrift 31 blevet en veletableret del af vurderingen af klimatilpasning og skybrudssikring. Skrift 31 omdefinerer kommunens samlede serviceniveau ved at inkludere en ny skybrudsdimension i serviceniveauet. Det er ikke et krav, at man har et serviceniveau for skybrudssikring. Imidlertid giver det god mening for kommunen, at man i samarbejde med forsyningen, vurderer, hvordan skybrudssikring fremover skal håndteres i kommunen. Ved at samtænke investeringer i skybrudssikring og håndtering af hverdagsregn kan man på lang sigt sikre omkostningseffektiv regnvandshåndtering i kommunen.

Samfundsøkonomiske analyser kan i forbindelse med prioritering af indsatsen benyttes til at:

  1. Definere et hensigtsmæssigt serviceniveau for skybrudssikring.
  2. Udføre en prioritering af oplandene, dvs. hvor er det bedst at igangsætte implementering af skybrudssikring.
  3. Udpege det løsningsalternativ som fra en samfundsøkonomisk synsvinkel er mest fordelagtig.

Det anbefales, at kommunen/forsyningen foretager en overordnet vurdering af, i hvilke situationer en samfundsøkonomisk vurdering vil forbedre beslutningsgrundlaget og prioritering af indsatsen.

Læs mere om forskellen på umiddelbare omkostninger, omkostningseffektivitet og langsigtet lønsomhed i præsentationen her >

Har du styr på samfundsøkonomien?:

  • Få styr på langsigtet realiserbarhed. Er det realistisk og holdbart?
  • Lav’ så meget miljø som muligt! Det er omkostningseffektivt sund fornuft
  • Inkluder renovering af kloakledninger, brønde, strømper og stikledninger i det samlede investeringsbehov
  • Bliv enige i hvornår og hvordan samfundsøkonomiske beslutningsgrundlag er relevante i prioriteringen

Synergi med andre målsætninger – Verdensmålene kan være en del af prioriteringen

Verdensmålene og andre kommunale strategier kan være en del af prioriteringen af indsatsen – både i dialog, formidling og som beslutningsværktøj.

Dette anbefaler Orbicon at tage med i beslutningsgrundlaget for prioriteringen og har i den forbindelse udarbejdet dialogværktøjet Mylius. Mylius arbejder dialogbaseret med verdensmålene og værktøjets ’hjul’ kan hjælpe formidlingen på vej – uanset om man starter med at vurdere sit udgangspunkt, begynder at sætte målsætninger op for projektet eller vil evaluere projektets bidrag til verdensmålene.

Læs mere om værktøjet her >