Forskningsprojekt: Tættere på klimatilpasningens samlede effekter

Skybrud, stormfloder og andre oversvømmelser forårsaget af klimaforandringer har store omkostninger, som rækker ud over det, som forsikringen dækker. Dette forskningsprojekt skal forbedre vores viden om bl.a. de menneskelige omkostninger.

Underinvesterer vi i klimatilpasning?

Skybruddet der ramte hovedstadsområdet d. 2. juli 2011, resulterede i ca. 90.000 skader der kostede forsikringsselskaberne 6,2 milliarder kroner. Et par år efter resulterede stormen Bodil i en stormflod der mundede ud i ca. 95.000 skader, der ifølge Forsikring & Pension førte til skadesudbetaling på 1,6 milliarder kroner fra forsikringsselskaberne.

De menneskeskabte klimaforandringer forventes at øge sandsynligheden for lignende hændelser i fremtiden. Der er altså et behov for at tilpasse vores byer og boliger til klimaet.

Klimatilpasning kræver betydelige investeringer. Det kan derfor have meget store samfunds- og privatøkonomiske omkostninger, hvis de beslutninger, som driver investeringerne tages på et uoplyst eller fejlagtigt grundlag. Det kan medføre at kommunerne både over – og underinvesterer i forskellige klimatilpasningstiltag, både i forhold til ekstremregn og stormflodshændelser.

I dag analyseres gevinsterne og omkostningerne ved at reducere risikoen fra ekstremregn og stormflodshændelse ved hjælp af cost-benefit-analyser. I den sammenhæng beregnes gevinsterne i cost-benefit-analysen oftest ved den reducerede risiko for skadesomkostninger. Omfanget af skader tager typisk udgangspunkt i gennemsnitstal fra Forsikring & Pension, der udelukkende fokuserer på materielle skader.

Problemet ved denne måde at opgøre skader på er, at velfærd ikke kun handler om parketgulve, sofaer og skimmelsvamp i væggene. Velfærd handler om de mennesker, der bor i de risikoudsatte huse og lokalområder. Tabet af et hjem og genstande med affektionsværdi, er lige så konkrete for folk som et parketgulv der skal rives op. Følelsen af utryghed og stress fordi oversvømmelsen kan ske igen, er ligeså konkret som udskiftningen af den ødelagte sofa.

Dette projekt skal gøre os klogere på de immaterielle omkostninger ved oversvømmelser skaber, så vi kan komme tættere på klimatilpasningens samlede effekter.

Belysning af de immaterielle værdier ved oversvømmelser

Formålet med dette projekt er at gennemføre og formidle et innovativt forsknings- og analysearbejde, der skal bringe os nærmere en forståelse af de omkostninger, som klimabetingede begivenheder som ekstremregn og stormflod potentielt har, for de områder og mennesker de rammer.

Det er forskere fra Københavns Universitet, der leder projektet.

Forskerne vil undersøge:

  • Hvad er de samlede økonomiske effekter for boligkapitalen i berørte områder?
    Her afdækkes om oversvømmelse eller risiko for oversvømmelse bliver reflekteret i prisen på boligerne og hvis ja, hvor stor en forskel, der er på prisen af boliger beliggende i oversvømmelsestruede områder og lignende boliger i andre områder. Denne prisforskel kan bruges som indikator for, hvor meget en reduktion i oversvømmelsesrisiko er værd for de berørte borgere. Et fald i boligernes værdi er en omkostning både for den enkelte husejer og for hele samfundet.
  • Er der sundhedseffekter for beboere i berørte områder?
    Hypotesen er, at oversvømmelser eller øget oversvømmelsesrisiko har sundhedsmæssige konsekvenser i form af øget risiko for fx stress, angst eller generelt nedsat livskvalitet for de husstande der bor i oversvømmelsestruede områder. Dette kan give udslag i hyppigere besøg hos lægen, øget medicinforbrug eller flere sygedage. Hypotesen evalueres med anvendelse af surveys og tilgængelige registerdata.

Projektinfo

Projektet er sat i søen på initiativ af Den regionale Task Force for klimatilpasning som er initieret og støttet af KLIKOVAND, Greater Copenhagen og Region Hovedstaden.

Projektet er født ud af en efterspørgsel fra kommuner og forsyninger på nye redskaber til at kvantificere de immaterielle værdier ved oversvømmelser. Der var behov for at styrke og optimere cost-benefit-analyserne. Alle finansierende parter indgår i en følgegruppe, som skal være med til at kvalificere dataindsamling, forståelse for problematikker, samt idéer til afledte effekter. Yderligere skal de sikre en forankring af resultaterne så de bliver anvendelige for kommuner og forsyninger, når forskningsprojektet er færdigt.

Netværket Climate-KIC har yderligere valgt at gå ind i projektet for at støtte op om formidling og forankring af resultaterne.

Finansiering

Projektet er finansieret af Realdania, Region Hovedstaden, KLIKOVAND (Region Hovedstadens Task Force for klimatilpasning), Forsikring & Pension, HOFOR, Novafos, Frederiksberg Forsyning samt Gladsaxe, Frederiksberg, Hvidovre, Ringsted, Sønderborg og Viborg Kommuner.

Tidsplan

Oktober 2018 – oktober 2022

Vil du vide mere?

Kontakt: Toke Emil Panduro, Københavns Universitet >

Læs mere om projektet på Københavns Universitets hjemmeside her > og på Realdanias hjemmeside her >

Her ses projektets koordinationsgruppe og forskningsledelse den dag projektet blev skudt i gang