Grundejere får hjælp til at lave klimatilpasning på egen grund

Hvordan kan grundejerforeninger selv arbejde med klimatilpasning? Hvad gør en grundejerforening, der oplever gentagne oversvømmelser?

Klimatilpasning er et teknisk felt, og det er svært for almindelige borgere at finde viden og komme frem til et beslutningsgrundlag, der sætter dem i stand til at handle. Derfor satte Task Force sammen med Fredensborg Kommune og Forsikring & Pension et projekt i gang for at udarbejde en guide for grundejerforeningers arbejde med klimatilpasning. Tre grundejerforeninger i Fredensborg Kommune fungerede som case og fik samtidig hjælp til deres problemer med våde kældre og oversvømmelser på veje og i haver.

På baggrund af resultaterne af en antropologisk undersøgelse gennemførte projektets rådgiver en serie af workshops, der hjalp grundejerne på vej til selv at starte et klimatilpasningsprojekt. Læs med, når vi herunder gennemgår processen og resultaterne, også af den antropologiske undersøgelse.

Vær vært for workshops og hjælp klimatilpasning på privat grund i gang

For at andre kommuner kan tilbyde samme service ved at være vært for en tilsvarende workshop-række, har rådgiveren forsynet hver præsentation med en introducerende slide, der gør den nem at anvende for andre.

Find hele kittet (præsentationer og tilhørende guides) som pdf-filer her:

Workshop 1: Forstå vandet

Workshop 2: Løsninger

Workshop 3: Beslutninger

Guide: Symptomer og årsager

Guide: Løsninger

Løsningsmatrice

Guide: Beslutninger (Hvem skal vi tale med?)

En grundig guide samler op på det hele

Erfaringerne fra hele forløbet er samlet sammen i en guide, der skal gøre grundejere i stand til selv at handle på de udfordringer de har på deres egne grunde. Klimatilpasning er som nævnt et teknisk felt, og det er svært for almindelige borgere at finde viden og komme frem til et beslutningsgrundlag. Denne guide bruger den viden og de erfaringer, der er blevet samlet op i løbet af projektet for at hjælpe dem på vej.

Sådan ser forsiden af guiden ud

Guiden tager grundejeren ved hånden og forklarer, hvordan man kan gribe klimatilpasning på egen grund an. Guiden går grundigt til værks. Den gennemgår minutiøst og pædagogisk illustrativt hvilke udfordringer og løsninger der kan være på oversvømmelse af hus og have. Den præsenterer forslag til en køreplan for at gennemføre sit eget klimatilpasningsprojekt i grundejerforeningen, herunder krav og tilladelser og dialog med kommune, forsyning og evt. andre interessenter. Med andre ord følger den de samme trin som arbejdssessionerne i projektets forløb.

Her ses et eksempel på den grafik, der er anvendt i guiden til at illustrere problemer og løsninger

Guiden findes i to versioner: En interaktiv pdf, som man kan klikke sig rundt i ved hjælp af aktive links. Den anden version egner sig til print. Husk at følge printvejledningen på forsiden.

Få styr på vandet – en GUIDE til grundejerforeningers klimatipasning – interaktiv pdf

Få styr på vandet – en GUIDE til grundejerforeningers klimatipasning – til print

God læse- og arbejdslyst.

Det har vi lært: Borgere er med deres store lokalviden en ressource for myndighederne

Vi når længst med klimatilpasning ved at tænke i helheder og inddrage sammenhængende arealer i projektområder og valg af løsninger. Derfor er der god grund til som kommune at inddrage grundejere i klimatilpasning.

I dette projekt viste det sig, at deltagerne var store ressourcer med deres engagement, vilje og ikke mindst store kendskab til det aktuelle område. Fordi de bor der, er det dem der ser, hvor vandet viser sig som en drilsk udfordring, når det regner. Det er også grundejerne der har viden om, hvordan en løsning kan skabe merværdi til deres område.

Grundejerne lagde tid og kræfter i projektet, men de oplevede også, at de fik mere ud af det, end hvad man får i mere traditionel borgerinddragelse. For både de rådgivende eksperter, kommunens repræsentant og de deltagende grundejere var det et plus, at alle gik til opgaven med lige stort engagement samt både evne og lyst til at lytte til hinanden. Det var en klar lektie i dette projekt, at grundejerne har viljen, men manglede redskaber til at kunne handle.

Klimatilpasning er komplekst og løsningerne vil variere fra område til område, men samarbejde er et nøgleord. Jo mere sammenhæng der er med omkringliggende områder jo større mulighed er der for at skabe bedre resultater. I mange tilfælde vil det for at arbejde på tværs af ejerskel i større oplande nemlig være nødvendigt at samarbejde med flere interessenter.

Hvad er problemet – antropologisk undersøgelse blandt beboerne

For at afdække hvilke problemer grundejere støder ind i, når de kaster sig over klimatilpasning, blev der gennemført en antropologisk analyse af fire grundejerforeninger og vejlav i Fredensborg Kommune.

De havde alle erfaringer med klimatilpasningsprojekter. Gennem semistrukturerede interview afdækkede undersøgelsen foreningernes og lavenes tilgang til samt udfordringer og erfaringer med klimatilpasning på egen grund.

Nogle var drevet af gentagne problemer med oversvømmelse, som mere eller mindre tvang dem til at gribe til handling, andre benyttede en forestående vejrenovering som en mulighed for at gennemføre klimatilpasning i samme ombæring. Selvom der var forskel på, om foreningerne anså klimatilpasning som en nødvendighed eller en mulighed, og der var forskel på medlemmernes engagement og betalingsvillighed, viste undersøgelsens resultater alligevel en række fællestræk.

Forandringsvilje, godt naboskab og vejen til viden spænder ben

For alle de interviewede gjaldt, at deres projekter var udfordrende at starte op og længe undervejs. Ofte er en grundejerforening eller et vejlav et tvungent fællesskab, som man er forpligtet til at være medlem af og betale til. Klimatilpasningsprojekter kan fylde meget, fordi de kan gøre sig tydeligt udslag i økonomi og kontingentsats, og måske gør de en større forskel for nogle husstande end andre. Medlemmerne af foreningerne er derudover først og fremmest naboer, som har interesse i at bevare det gode naboskab og ikke indgå i konflikter med hinanden. Det er en balancegang og et vanskeligt rum at navigere i, og undersøgelsen viser, at det er enkeltpersoner eller mindre arbejdsgrupper der ved en vedholdende indsats har drevet projekterne fremad.

I de undersøgte foreninger var det ressourcestærke personer med viden og kapacitet indenfor forskellige fagfelter, der løftede projekterne. Samtidig var det personer, der formåede at aktivere deres egne netværk til at hente de vidensmæssige ressourcer der ikke var i foreningen. På den måde fik de adgang til både jurister, ingeniører, lokalpolitikere m.m.

Samlet set oplever de interviewede personer forvirring omkring klarlæggelsen af problemerne. Flere oplevede, at forskellige fagfolk gav udtryk for forskellige årsager til problemerne og forskellige holdninger til løsningerne, og så er det svært som lægmand at vide, hvilken en af holdningerne man skal stole på. Derfor pegede de alle sammen på et behov for uvildig, faglig viden.

De interviewede grundejere pegede også på udfordringer i at finde viden om bygninger, dræn, ledninger, grundvandsspejl m.m., som det var nødvendigt at kende for at vurdere og løse problemerne. Nogle tegninger var måske tilgængelige, men svære at læse og tolke for lægmand, andre typer data var ikke tilstrækkeligt detaljerede til at kunne anvendes.

Vandet strømmer uhindret på tværs af grænser mellem grunde med forskellige ejere, og oversvømmelsesproblematikkerne på tværs af grundene influerer på hinanden. Det gør det udfordrende at placere ansvar og vurdere grænser og snitflader, når man forsøger at finde en løsning.

Undersøgelsen peger derfor på, at der samlet set er behov for vejledning (og inspiration) til/i:

  • at skabe gode beslutningsprocesser omkring klimatilpasningsprojekter i foreningerne.
  • at aktivere medlemmers kompetencer og netværk i forbindelse med klima-tilpasningsprojekter.
  • hvordan man kan skabe et solidt beslutningsgrundlag for klimatilpasningsprojekter, herunder gode råd til hvilke fagfolk, der skal kontaktes, og hvornår de skal kontaktes.
  • at finde og anvende relevante, offentligt tilgængelige data i forbindelse med klimatil-pasningsprojekter.
  • at forstå snitflader og ansvarsfordeling ved forbundne vandproblematikker samt inspiration til, hvordan der kan etableres en konstruktiv dialog med øvrige involverede parter.

De interviewede foreningers gode råd

De gode råd, som de interviewede foreninger delte i løbet af interviewene er samlet her, og fremgår også af undersøgelsen:

  • Nedsæt en arbejdsgruppe med forskellige kompetencer og erfaringer
    Kortlæg hvilke kompetencer og ressourcer der er til rådighed. Afklar behov, mandat og ambitionsniveau for gruppen.
  • Sæt dialog i front
    Både med medlemmer, kommune, forsyning og naboer. Find de rette kontaktpersoner og samarbejdspartnere og prioriter den gode dialog.
  • Skab et solidt datagrundlag
    Kortlæg hvad I ved, og hvad I selv kan finde ud af. Indsaml relevante data, herunder tegninger over bebyggelser og rørføring for kloaker og dræn, grundvands-målinger mv. Indsaml desuden historiske erfaringer om vandets veje i området, berørte husstande mv.
  • Byg videre på fællesskabet
    Det er lettere at skabe gode beslutningsprocesser og få gode projekter og løsninger igennem, hvis foreningen i forvejen har gode erfaringer med fællesskabende aktiviteter.
  • Brug de rette fagfolk på det rette tidspunkt
    Foreningerne har erfaret, at det giver værdi at bruge kvalificerede fagfolk og rådgivere på de rigtige tidspunkter i processen. Det kræver ekspertviden at skabe legitimitet og tryghed omkring løsninger og investeringer. Der kan både være behov for teknisk og juridisk rådgivning samt bistand til processen. Erfaringerne viser dog også, at det kan være udfordrende at finde de rette rådgivere.
  • Husk det tager tid og kræver en stor indsats
    Vær realistiske ift. hvad det kræver af ressourcer og tid at finde og få en god løsning på plads.

Analysens resultater pegede ind i arbejdet med at hjælpe to grundejerforeninger på vej til at gennemføre deres egne klimatilpasningsprojekter og de fødte ind i den guide, der blev produceret løbende i projektet.

Læs analysens samlede resultater her >

Vi griber udfordringerne an i fællesskab – et workshopforløb

De to grundejerforeninger i Fredensborg kommune har aktuelle udfordringer med vand – vand på fællesarealerne, vand der trænger ind i kældre gennem vægge og gulv samt lejlighedsvise oversvømmelser.

De deltog i projektet med stort engagement, vilje og arbejdstid og fik på den måde hjælp til at få analyseret deres udfordringer og forslag til løsninger, mens projektets rådgiver brugte deres input til at udvikle den generiske guide, som alle grundejerforeninger landet over kan finde hjælp og inspiration i.

Repræsentanterne fra grundejerforeningerne brugte tre lørdage henover foråret 2018 på arbejdssessioner der havde til formål at

  1. forstå årsagerne til deres problemer med vand
  2. finde frem til mulige løsninger
  3. komme godt fra start med realisering af projekterne

Arbejdssession 1: Forstå vandet og dit, kommunens og forsyningens ansvar

Til den første arbejdssession blev foreningerne klogere på, hvad der kan være årsagerne til at vandet strømmer steder hen, hvor vi ikke ønsker det. Guiden herunder viser grafisk hvilke symptomer man som grundejer typisk kan opleve på udfordringer med vand. For hvert symptom er der listet den eller de potentielle årsager der kan være. Årsagerne er afgørende i forhold til valg af løsninger.

På samme arbejdssession blev grundejerne også introduceret til hvilke data der er offentligt tilgængelige og relevante for deres udfordring og potentielle løsning. Efter at være blevet klædt på til at vurdere symptomer og finde data trak deltagerne i arbejdshandskerne og gennemgik egne symptomer og ledte efter data der kunne underbygge teserne om årsager til symptomerne.

Som afslutning på sessionen fik deltagerne en gennemgang af lovgivning, ansvar og forpligtelser i forhold til vand. Det er en vigtig lektie, at det vand, der evt. skaber problemer på privat grund har man som grundejer selv ansvaret for.

Find arbejdssessionens powerpoint-præsentation til inspiration og fri afbenyttelse her >

Arbejdssession 2: Nu forstår vi vandet – hvordan løser vi udfordringen?

Med en forståelse for årsagen til egne udfordringer blev deltagerne nu præsenteret for mulige løsninger. Løsningerne er sat op i en tilsvarende guide og besvarer Guide til forståelse af vandet.

Guiden viser altså både hvilke løsninger, man har mulighed for at vælge som grundejer, og ikke mindre væsentligt, hvilke man ikke bør vælge i forhold til det symptom, man har identificeret.

Efter en gennemgang sad deltagerne gruppevis og drøftede egne muligheder.

En besigtigelsestur i området afsluttede arbejdssessionen. Den nye viden om vandet og mulige løsninger åbnede øjnene for deltagerne, gav gode diskussioner og idéer til placering af løsninger.

Find arbejdssessionens powerpoint-præsentation til inspiration og fri afbenyttelse her >

Arbejdssession 3: Sæt i gang!

På tredje og sidste arbejdssession blev deltagerne guidet igennem hvad der skal til for at nå i mål med de klimatilpasningsløsninger, de har valgt at gå videre med. Guiden til denne arbejdssession og øvelse er en oversigt over, hvem man skal tale med, når man ønsker at etablere en given løsning.

Formålet med øvelsen denne dag var at danne sig et overblik over, hvem man skal og bør kontakte for at nå i mål med klimatilpasningsprojektet, og i slutningen af dagen at have en køreplan for projektet. Køreplanen kan fremlægges på foreningens generalforsamling, hvor der skal tages stilling til projektet, hvis der er tale om et fælles projekt.

Til slut i denne præsentation findes en tjekliste der genbesøger de trin, deltagerne har været igennem i alle tre arbejdssessioner, og hvilke de mangler at gennemføre. Tjeklisten er god at have ved hånden og konsultere løbende. Se tjeklisten herunder:

Find arbejdssessionens powerpoint-præsentation til inspiration og fri afbenyttelse her >

Projektinfo

Fakta

Projektejer:

  • Fredensborg Kommune, kontaktperson Johan Vedel og
  • Forsikring & Pension, kontaktperson Marlene Lisa Eriksen

Leverancer:

NIRAS a/s for Fredensborg Kommune og Forsikring & Pension, 2018

Hvorfor gik Task Forcen ind i projektet

Mange grundejere oplever problemer med vand. Til gengæld er der ikke mange grundejere der ved, hvordan de skal gribe det an, når de gerne vil have styr på vandet og starte et klimatilpasningsprojekt. Fra teknisk viden, over ledningsnet til jura er udfordringerne mange og komplekse. Task Forcen greb derfor chancen for at løfte generisk viden ud af dette projekt med to konkrete grundejerforeninger i Fredensborg Kommune. Den viden og erfaringer de gjorde sig vil komme andre grundejere og foreninger til gode.