Nordkystens Fremtid – Juridisk hjælp omkring proportionalitet og ligebehandling i bidragsfordeling ved kystbeskyttelsesprojekt

Arbejdet med tværkommunale kystbeskyttelsesprojekter giver anledning til mange spørgsmål og uklarheder i forbindelse med både løsningsmodeller, bidragsfordeling og organisering. Kystbeskyttelsesloven åbner for flere muligheder når det kommer til bidragsfordeling – der findes desværre ikke meget praksis at læne sig op ad. Mulighederne er mange og kysten varierende både på tværs af kommunegrænser og inden for kommunens egne områder.

Læs med herunder og find ud af hvordan Nordkystens fremtid i samarbejde med KLIKOVAND og Horten har udarbejdet et notat, der giver et bud på, hvordan proportionalitet og ligebehandling skal forstås i arbejdet med bidragsfordeling og kapitel 1a projekter.

Juridiske anbefalinger skal hjælpe kommunerne med at tage beslutninger på et oplyst grundlag

I Nordkystens Fremtid vil man skabe et stort sammenhængende kystbeskyttelsesprojekt, der på en gang giver robusthed og beskyttelse til hele Sjællands Nordkyst. I Nordkystens Fremtid har de valgt sandfodring som løsningsstrategi og overlader forstærkningen af de hårde anlæg til grundejerne, der også varetager den hårde beskyttelse i dag. Læs mere om det samlede kystbeskyttelsesprojekt på projektets hjemmeside >.

Den Regionale Task Force for klimatilpasning indgik – i samarbejde med Gribskov, Halsnæs og Helsingør kommuner – en aftale med advokatfirmaet Horten om juridisk rådgivning. Den juridiske rådgivning fokuserede på at få svar på nogle konkrete spørgsmål, der blandt andet dukker op forud for udarbejdelsen af en konkret bidragsfordeling:

  • Grundejernes bidragsfordeling med fokus på proportionalitet og ligebehandling – Altså – hvordan er proportionerne mellem det, der skal beskyttes og de udgifter, der pålægges. Og – hvad skal der til for at sikre en fair løsning, der forsøger at tilgodese de parter, der opnår beskyttelse eller anden fordel af projektet.
  • Fordelingen af udgifterne imellem kommunerne – kan de tre kommuner for eksempel vælge forskellige modeller, der afspejler de forskelle, der er i de tre kommuner når det kommer til placering i forhold til bystruktur, sommerhuse/ helårshuse mm.?
  • Sandfording og eksisterende badebroer: økonomi og evt. ekspropriation – Badebroerne er et eksempel ud af mange, hvor det fælles projekt afføder en række afledte anlægsprojekter.

Derudover var Task Forcen i 2015-16 involveret i udviklingen af en kommunikationsplan for det samlede projekt.

Grundejernes bidragsfordeling med fokus på proportionalitet og ligebehandling

Nordkystens Fremtid strandfodringsprojekt yder fælles helhedsorienteret beskyttelse af 60 km kyst. Kysten mangler generelt sand – der er dog store lokale forskelle på, hvor meget og derfor varierer fodringsbehovet på Nordkysten indenfor hver fodringsstrækning og især mellem de enkelte fodringsstrækninger.

Kommunerne har anmodet Niras, DHI og Hasløv & Kjærsgaard om at udarbejde forundersøgelser, kystteknisk myndighedsprojekt samt miljøvurdering for et strandfodringsprojekt for hele nordkysten. Rådgiverne har udarbejdet et forslag til et samlet kystteknisk projekt for Nordkysten, som primært omfatter strandfodring med sand og ral samt forstærkning af skråningsbeskyttelser og høfder, bølgebrydere, rev eller flak på udsatte strækninger. Du kan læse hele beskrivelsen af myndighedsprojektet og de tekniske undersøgelser og vurderinger her >.

De tre kommuner ønsker en så simpel bidragsfordeling som muligt, men er dog bevidste om kystbeskyttelseslovens krav om at ligebehandling og proportionalitet afspejles af den konkrete bidragsfordeling.

Det er på baggrund af ovenstående beskrivelse at den juridiske anbefaling er udarbejdet.

Den juridiske anbefaling, udarbejdet af Horten, lægger vægt på at forskel i fodringsbehov, bør afspejles i bidragsfordelingen på følgende måde:

  • Bidragsfordelingen for så vidt angår initialfodring bør afspejle det faktum, at der er stor forskel på, hvor store mængder af sand, der skal fodres med for hver fodringsstrækning og at udgifterne følgelig varierer meget fra strækning til strækning. Horten anbefaler derfor, at bidragsfordelingen for initialfodringen knytter sig til de 8 fodringsstrækninger, som projektet er opdelt i – én i Halsnæs, 6 i Gribskov og én i Helsingør.
  • Bidragsfordelingen, for så vidt angår vedligeholdelsesfodringer kan være mere ensartet – dog bør det faktum, at kysten eroderer kraftigere på vestsiden af Gilleleje end på østsiden af samme sted, afspejles i bidragsfordelingen for vedligeholdelsesfodringerne.

I notatet fra Horten bliver der desuden undersøgt to modeller:

  1. En bidragsmodel, der alene pålægger bidrag for ejendomme i 1. række
  2. En bidragsmodel, der ud over bidrag for ejendomme i 1. række også pålægges bidrag på ejendomme i op til 300 meter ind i landet. (læs notat for uddybende beskrivelse af modellerne)

Læs Hortens notat her >  hvor du kan finde afklaringer og vurdering af, hvordan der opnås en simpel og så ensartet bidragsfordeling som muligt, hvor der er taget højde for proportionalitet og ligebehandling. Herunder også en beskrivelse af de styrker og svagheder der ligger i modellerne.

Muligheder for kommunal medfinansiering

Den kyststrækning i Helsingør Kommune, som indgår i projektet, er en del af en sammenhængende bystruktur, hvorfor kommunen har en øget interesse i at sikre bebyggelse og infrastruktur mod erosion. Derfor bad projektet Horten om at undersøge, hvorvidt en kommune kan vælge at betale en større del af det fælles projekt, end de bidrag kommunen måtte blive pålagt som grundejer.

I følgende notat >  kan du læse Hortens vurdering af de juridiske muligheder for både en betalingsmodel med delt finansiering mellem kommunen og grundejerne (fx hvor udgifterne deles 50/50 eller 25/75) og en betalingsmodel med 100 pct. kommunal finansiering. Byrådet, som stillede opgaven, ønsker endvidere en vurdering af konsekvenserne i forhold til den bidragsfordeling, som vedtages i de to øvrige kommuner.

Sandfording og eksisterende badebroer: juridiske muligheder og økonomi

Når stranden hæves til 2,75 over daglig vande, vil der bl.a. være offentlige udløb og åer, der i højere grad bliver sandet til ligesom projektet også giver anledning til andre afledte anlægsprojektet. Et eksempel herpå, er, at der kunne være en mulig udfordring omkring håndtering af eksisterende badebroer langs kysten.

I Helsingør var der optalt over 40 badebroer på den strækning, der forventes strandfodret. En del af disse er af både høj kvalitet og høj værdi. Som udgangspunkt antages det at alle broer er lovligt opført.

Udfordringen er, at når der strandfodres med sand i 2 meters højde i bagkant og 20-30 meter ud på stranden, vil de eksisterende broer blive helt eller delvist dækket af sand. De vil enten forsvinde, miste deres funktion eller stå i vejen for færdsel langs den nye strand. Derudover kan broerne være i vejen for anlægsarbejdet i forbindelse med selve strandfodringen.

Denne udfordring fik kommunen til at stille spørgsmålene:

  • Hvis projektet nødvendiggør, at en lovligt opført badebro fjernes: hvilke muligheder kan kommunen tænkes at have: påbud om fjernelse, tilbagekaldelse af tilladelser eller ekspropriation?
  • Hvis projektet ikke nødvendiggør, at en lovligt opført badebro fjernes: Kan ejerne tænkes at have krav på erstatning eller er strandfodringen et erstatningsfrit indgreb, som ejer må tåle?

Læs svarene i det uddybende notat her >.

Kommunikationsplan

Task forcen har, udover ovenstående notater også bidraget til udarbejdelsen af en kommunikationsplan, der opstod efter 2 arbejdsmøder i starten af projektet i 2015. Du kan læse mere om kommunikationsplanen her >.

Næste skridt og læringspunkter fra Nordkystens Fremtid

Selvom notatet er specifikt for det konkrete projekt i Nordkystens Fremtid, kan det alligevel være til inspiration for andre kystkommuner, der enten arbejder sammen på tværs af kommuner, eller står i samme situation med forskellige kyststrækninger og sandfodringsbehov.

De næste skridt for Nordkystens Fremtid er, at hele projektet skal i høring i 2020. Det gælder både kystteknik, VVM, forslag til bidragsfordeling mv.

Så vidt muligt vil vi opdatere denne side, så høringsmaterialet kan ses herinde og andre kommuner derfor kan lære af projektet.

Du kan læse mere om det samlede kystbeskyttelsesprojekt på projektets hjemmeside >. Her kan du også finde en række rapporter og juridiske notater angående projektet >.

Læring fra det samlede kystbeskyttelsesprojekt projekt

I sommeren 2019 mødtes projektlederne fra Nordkystens fremtid med Task Forcen. På mødet forsøgte vi at samle op på nogle af de væsentlige læringspunkter fra det samlede projekt:

  • Beslutningsprocessen er kompliceret: I et projekt som Nordkystens Fremtid er der mange beslutninger at tage fra start til slut. Foruden en myndighedsbehandling, skal projektet f.eks. gennemføre tre miljøkonsekvensvurderinger. Derudover er det et projekt, der ændrer sig undervejs – bl.a. som følge af ændringer i lovgivningen. I takt med at man bliver klogere og politiske landskaber ændrer sig, justeres der i forudsætningerne undervejs. Ændringer i kystbeskyttelsesloven har dog forsøgt at gøre det nemmere for kommunerne at gennemføre store fælles projekter.
  • Stiller krav til viden: Projektet kræver at både kommune og politikere har en viden om enormt mange ting – lige fra kystteknik, til miljøundersøgelser og juridiske forhold. Derudover skal politikerne klædes på konstant, da mange af beslutningerne skal tages på det politiske niveau.
  • Få medarbejdere til at løfte opgaven: Både VVM og kystteknik er meget større end noget nogle af medarbejderne har siddet med før. Da der kun sidder én fagmedarbejder på hvert fagområde i kommunerne, gør det projektet sårbart. Det er dog en stor styrke, at der er tre administrationer med tre gange så mange kompetencer at trække på.
  • Bygherrerollen: Kommunernes byråd skal både agere bygherre og myndighed i samme opgave. Det er de vant til, men i relation til kystbeskyttelse, er det nyt. VVM og kystteknik kan gennemføres med hjælp fra rådgivere og anden ekspertviden. Bidragsfordelingen er anderledes og næsten ren politik, hvilket kræver bred enighed i de enkelte byråd om at projektet skal gennemføres. Dette skal ikke være et embedsmandsprojekt, men noget politikerne VIL.
  • Samarbejde på tværs giver mening: Det har været meget givende med et samarbejde på tværs af forvaltninger og kommuner: myndighedsfolk, VVM, tekniske direktører, anlægsfolk, Gis-medarbejdere, kommunikationsfolk. Dette har været muligt, fordi projektet er tværkommunalt.
  • Kystdirektoratet er gode sparringspartnere: Der har været en god forhåndsdialog med Kystdirektoratet og de har været gode til sparring, f.eks. om målsætninger for hele projektet, eksempelsager og kystteknik. Kystdirektoratet svarer når man sender noget og har givet gode fifs – for eksempel i forhold til at være meget konkrete i målsætningen for projektet.

Projektinfo

Fakta

Projektejer: Nordkystens Fremtid – Halsnæs, Gribskov og Helsingør Kommuner

Kontaktperson: Lise Holm, Gribskov Kommune (sekretariat)

Leverance: Notat om proportionalitet og ligebehandling for Nordkystens Fremtid >

Om Nordkystens Fremtid:
Halsnæs, Gribskov og Helsingør Kommuner er gået sammen om projektet Nordkystens Fremtid, der skal sikre den nordsjællandske kyst og værdier mod erosion. Nødvendigheden er blevet særlig tydeligt efter stormen Bodil i december 2013, som ødelagde for millioner af kroner og fjernede en del af kysten.

Hver kommune har allokeret medarbejdertimer og projektøkonomi til samarbejdet, samt etableret et fælles udviklingssekretariat. Læs mere om projektet her >.

Hvorfor gik Task Forcen ind i projektet

Med dette projekt tager KLIKOVAND sine første skridt inden for kystsikringsproblematikkerne og ser frem til at hjælpe kommuner og forsyninger med det øgede ansvar inden for planlægning af kysterne. Bidragsfordeling og organisering af kystlag er udfordringer, som alle kystkommuner skal tage stilling til, på den ene eller den anden måde. Vi håber, at Nordkystens Fremtid kan inspirere andre dele af landet til at tænke i tværkommunale kystbeskyttelsesprojekter. Derfor støtter vi gerne op om alle de juridiske kringler, der vil være ved sådanne projekter.