Tænk på regnvand tidligt i barmarksprojekter – det giver pote

Gribskov Kommune planlægger en udvidelse i form af en ny bydel, Troldebakkerne. Kommunen har været på forkant med at tage højde for at regnvand kan håndteres lokalt, så terræn og naturlige vandveje har været udgangspunkt for planlægningen af området. Task Forcen har bidraget til en plan for regnvandshåndteringen i dette barmarksprojekt, som også vinder på tæt samarbejde mellem kommune og rådgiver

Troldebakkerne ligger nord for den nuværende by Helsinge, og skal være et boligområde, hvor grønne arealer er naturligt integreret i områdets helhed. Fra starten ønskede kommunen, at det nye område skal håndtere både hverdagsregn og skybrudsregn lokalt, og så vidt muligt på overfladen. Derfor er det områdets terræn og naturlige vandveje der har fået lov at diktere den overordnede plan for områdets udvikling og hvor der skal bygges. En klima-positiv tilgang til byudvikling, som har rejst nye spørgsmål og givet flere gode svar.

Task Forcen gik ind i projektet for at bidrage til en overordnet plan for regnvandshåndtering i projektet.

Læs med herunder om projektets forløb, gode erfaringer og ikke mindst om de leverancer, der er kommet ud af projektet.

Baggrund

Gribskov Kommune planlægger for et nyt byområde nord for Helsinge. Fra starten har det været kommunens ønske at håndtere regnvand lokalt i det nye område. Derfor blev vandhåndtering indskrevet som en parameter i den arkitektkonkurrence kommunen udskrev i 2016. Som materiale bilagde kommunen et kort over strømningsveje udarbejdet i SCALGO.

EFFEKT Arkitekter vandt med helhedsplanen: Fremtidens Landsby. Helhedsplanen foreslår klynger af mange former for varierede boliger, der placeres i området med udgangspunkt i terrænet og eksisterende landskabelige kvaliteter. Planen lægger op til, at klynger placeres på de højeste områder, og at lokale lavninger friholdes til håndtering af overfladevand (se figur 1).

Figur 1 Vinderforslaget i arkitektkonkurrencen fra 2016, ved tegnestuen EFFEKT.

I klyngerne forventes det, at der samlet bliver plads til ca. 700 boliger. Klyngerne udbygges efter en etapeplan, så klynger, landskab og infrastruktur (herunder regnvandssystemer) følges ad i udviklingen.

Imellem klyngerne udvikles et fælles landskab, der er tænkt som en hybrid imellem natur og økologisk dyrkning. Alle landskaber skal som udgangspunkt kunne spises. Området består af vådområder, enge og skovområder kombineret med skovhaver, bærbuske og frugtlunde til gavn for både beboere og resten af byen.

Plan for regnvandshåndtering

Med afsæt i Helhedsplanens visioner ønskede kommunen nu en plan for håndteringen af regnvand i Troldebakkerne. Task Forcen så et åbenlyst potentiale i at blive klogere på og dele viden om at integrere regnvandshåndtering tidligt i barmarksprojekter og gik derfor ind i projektet. I sommeren 2017 skød kommune og Task Force projektet i gang og fik i løbet af det næste år udarbejdet:

Find samtlige leverancer med bilag i højre spalte.

Workshop styrker oplandsanalysen

Oplandsanalysen tager udgangspunkt i den planlagte befæstelse, som Helhedsplanen lægger op til.

Rådgiver mødtes med kommunens planlæggere og arkitekterne bag Helhedsplanen for i fællesskab at inddele området i hydrologiske oplande. På den måde blev både arkitekternes vision, kommunens plan og rådgiveres ekspertise inddraget i oplandsanalysen. Resultatet af den fælles workshop blev formuleret i et grafisk referat, som begrunder inddelingen.

Figur 2 – Grafisk referat af workshop mellem kommune, arkitekter og rådgiver

Der er arbejdet ud fra et princip om, at hver klynge leder vand til samme sø eller vådområde. For at leve op til princippet vil det være nødvendigt med mindre terrænreguleringer i nogle af klyngerne, hvilket fremgår af det grafiske referat af workshoppen.

Der er regnet på en 5- og 100-års hændelse om 50 år og om 100 år, taget bestik af eksisterende dræn og den planlagte befæstelse plus en fortætningsfaktor, da befæstelsen ofte stiger, når der opstår ønsker om skure, garager eller flisebelægninger i de små hjem.

Analysen konkluderer, at det for Troldebakkerne vil være muligt at tage udgangspunkt i det eksisterende terræn og håndtere regnvand lokalt – så længe bygninger placeres efter planen, så lavningerne friholdes til vand.

Find hele oplandsanalysen for Troldebakkerne her >

Sådan håndteres regnvand lokalt og hensigtsmæssigt i Troldebakkerne

Både oplandsanalysen og nedsivningspotentialet (link her) taler ind i gennemgangen af mulige løsninger for håndtering af regnvand på overfladen i Troldebakkerne.

Da nedsivningspotentialet er begrænset, lægger rapporten op til, at regnvandet bliver håndteret på anden vis. Vandet bliver ledt i et sammenhængende system i hele området mod Ammendrup å, hvor en del af vandet undervejs er forsinket og afledt lokalt eller genanvendt på matriklerne.

Når padder stikker snuden frem, er salt en evig udfordring

Der er sårbar natur i området, som er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens §3, blandt andet mulige levesteder for spidssnudet frø. Det betyder, at det vil kræve en dispensation at udlede overfladevand til områderne. Det betyder også, at hvis regnvandet skal håndteres lokalt, er det nødvendigt at bruge alternative tømidler til salt. Ellers vil det være nødvendigt i hvert fald for en del af området at håndtere vejvandet for sig.

I dette projekt er der ikke lavet en undersøgelse af fauna i områderne – det vil være nødvendigt for at vurdere de konkrete miljøpåvirkninger af lokal regnvandshåndtering.

Se i rapporten flere detaljer om påvirkning af miljøet i form af ændret tilstand af vådområder, påvirkning af grundvandet og en grundig gennemgang af muligheder for at håndtere glatførebekæmpelse.

Et opland ad gangen – som perler på en snor

Rapporten forholder sig til hvert af de topografiske oplande for sig. Det giver mulighed for at hver kommende bygherre kan forholde sig til sit opland for sig. Det stemmer også overens med den etapeplan, det er politisk vedtaget at udvikle Troldebakkerne efter.

Planer gør visioner til lovmæssige virkeligheder

I nærværende rapport er der anbefalinger til, hvordan visionerne om lokal regnvandshåndtering bør indskrives i henholdsvis Rammelokalplan, lokalplaner og Spildevandsplan for at blive realiseret. For eksempel bliver det anbefalet, at der i Rammelokalplanen bliver friholdt arealer til regnvandshåndtering, og at en del af vandet fra tagfladerne bliver fjernet fra kredsløbet fx via grønne tage eller genanvendelse. I lokalplanerne anbefales det, at forholde sig til byggematerialer og nuværende placering af dræn. Det er afgørende for planens realisering, at drænene opretholdes og deres funktion bevares. Det bliver tillige anbefalet, at der bliver skrevet i Spildevandsplanen (evt. i tillæg), at regnvand håndteres lokalt af private foranstaltninger.

Regnvandslav

Det anbefales, at regnvandet håndteres i fællesskab i området fremfor at hver matrikel håndterer sit eget vand. Da der er ringe mulighed for nedsivning vil det være en fordel af lede vandet hen til fælles anlæg, ligesom de fælles anlæg kan anvendes til fælles formål – for eksempel rekreativitet og leg. For drift og vedligehold af anlæggene peger rådgiveren i rapporten på et privat regnvandslav under grundejerforeningen.

Regvandslavet skal være etableret og der skal være udkast til vedtægter før de fælles regnvandsanlæg kan indarbejdes i Spildevandsplanen. I vedtægterne for grundejerforeningen kan der indskrives pligtmæssigt medlemskab af regnvandslavet. Pligtmæssigt medlemskab af grundejerforeningen (og dermed også regnvandslavet) skal tinglyses på ejendommene – lokal- eller rammelokalplanen giver ikke mulighed for at pålægge grundejere medlemskab i denne sammenhæng. Det gør de til gengæld, hvis der er tale om udvikling af nye haveboligområder, erhvervsområder, områder for fritidsbebyggelse eller byomdannelsesområder, som det står i Planloven §15, stk. 2, nr. 16.

Læs hele rapporten: Regnvandshåndtering i Troldebakkerne her >

Fra fagligt sprog til lægmandstekst

Den grundige og fagligt tunge rapport, som er beskrevet ovenfor har rådgiver opsummeret i et notat, der rummer alle de væsentlige konklusioner og anbefalinger. I notatet ses blandt andet nedenstående grafiske princip for vandhåndtering.

Figur 3 – Princip for vandhåndtering i Troldebakkerne. Nedsivning er i parentes, da nedsivningsmulighederne i området er begrænsede. Figuren er fra det politiske notat.

Notatet beskriver også områdets hydrologiske oplande, miljøpåvirkninger og anbefalingen af oprettelse af regnvandslav. Ikke mindst opridser notatet den økonomi der vil være i for kommunen at gennemføre planen efter anbefalingerne.

Læs det politiske notat i sin helhed her >

En procesplan beskriver fremgangsmåden – til inspiration for fremtidige barmarksprojekter

Der er mange hensyn at tage, når man udvikler by på bar mark. Klimatilpasning er et af dem. Ved at starte fra klimatilpasningsperspektivet sikrer man, at fremtidens by(område) er robust overfor fremtidens klimaforandringer – for så vidt vi kan forudsige dem. Fra klimatilpasningsperspektivet bliver det områdets terræn og de naturlige vandveje der bestemmer over byggefelterne snarere end det er byggefelterne, der kræver terrænregulering og ændringer af vandets vej for at undgå oversvømmelser.

Kommunerne har ikke nødvendigvis retningslinjer, der understøtter og integrerer klimatilpasning i byudviklingsprojekter. Gribskov Kommune har i dette projekt været på forkant med vandhåndteringen, og det er deres klare opfattelse, at det var godt givet ud.

Mads E. Rybner, Gribskov Kommune udtaler i procesplanen:

“At tænke regnvandet ind i planlægningen fra starten betyder, at vi hurtigt var i gang med at diskutere løsninger til håndtering af vandet. På dette tidspunkt er der endnu ingen bindinger ift. øvrig infrastruktur, hvorfor fleksibiliteten er stor. Vi har formentligt sparet tid og penge på at have tænkt og indarbejdet løsninger helt fra starten, frem for at skulle finde løsninger på vand-håndteringen efter plangrundlaget var vedtaget. Og jeg mener tilmed, at vi på denne måde har fundet nogle løsninger, som er langt mere spændende og tilpasset de lokale forhold.”

Procesplanen er lavet for at inspirere andre planlæggere, særligt dem der sidder med et barmarksprojekt på skrivebordet og har mulighed for at gribe det an fra et klimatilpasningsperspektiv.

Procesplanen beskriver hver aktivitet i forbindelse med projektet i Gribskov Kommune og hvilken rækkefølge de blev gennemført i – fra opstart til udarbejdelse af rammelokalplan. Fra starten blev der sammensat en bredt fagligt forankret projektgruppe, hvilket har været helt essentielt i forhold til at holde næsen i klimatilpasningssporet. Derudover har det betydet, at alle parter har taget ejerskab over projektet, og at projektlederen har vidst hvem hun/han skulle gå til med forskellige spørgsmål og drøftelser.

En række af aktiviteterne i processen går igen i andre byudviklingsprojekter, men de der har været særlige i denne proces og ikke mindst særlige i forhold til klimatilpasning, er fremhævet. Det drejer sig om den indledende tekniske screening, miljøhensyn, analyse af strømningsveje og lavninger samt jordhåndtering.

Læs hele procesplanen her >

Hvad har vi lært?

En del af Task Forcens fornemste opgave er at formidle den viden og de erfaringer, der bliver genereret i de projekter, Task Forcen er en del af.

I dette projekt har der været adskillige gode læringspunkter:

  • Brug arkitekter og rådgivere som sparringspartnere og lær af hinanden

    Det er nødvendigt at afsætte tid til det undervejs, men det betaler sig. Projektets resultater bliver løftet af løbende sparring og input fra de forskellige fagligheder og organisatoriske stole de forskellige parter taler fra. Mads E. Rybner fra kommunen udtaler: ”Vi har fået mere ud af det end forventet, fordi processen har været dynamisk og der har været meget god dialog. Vi har ikke bare fået rapporter med svar i. Der har været mange snakke, hvor vi i fællesskab er nået frem til løsninger og veje videre sammen. Det har været givende for projektet.”

  • Tag klimatilpasningsperspektivet og tænk på regnvand før byggefelter

    Det gavner ikke bare klimatilpasningsdagsordenen, det giver også nogle spændende kreative benspænd, som i dette projekt har givet et resultat der respekterer og stemmer overens med lokalområdets oprindelige karakter. I dette projekt blev en terrænmodel brugt i en arkitektkonkurrence, i andre projekter vil det måske give mening at lave et lignende forarbejde og tage det med i et udbudsmateriale i form af krav og ønsker, der vil blive taget højde for i tilbudsevalueringen.

  • Tænk politisk forankring

    De gennemarbejdede analyser og det dynamiske samarbejde med rådgiver gav kommunens fagfolk et solidt afsæt til at fremlægge resultaterne for politikerne. Faktisk udtaler kommunen, at det var sjovt at fremlægge og diskutere resultatet med politikerne. Det giver et godt fundament for at få planerne forankret politisk og dermed gøre dem til virkelighed.

Projektinfo

Fakta

Projektejer: Gribskov Kommune

Projektleder i kommunen: Thomas Gätke

Samarbejde med Task Forcen: August 2017-oktober 2018

Leverancer:

Hvorfor gik Task Forcen ind i projektet

Flere kommuner ønsker at indtænke klimatilpasning i nye bydele eller renovering af eksisterende bydele, men ikke alle har retningslinjer for hvordan. Task Forcen så derfor et potentiale for i dette projekt at blive klogere på klimatilpasning i barmarksprojekter og ikke mindst for at dele de gode erfaringer. Alle leverancerne i projektet, men særligt procesplanen fremstår som inspiration for andre kommuner, der ønsker at udvikle på bar mark og være på forkant med klimatilpasning ved at tænke på regnvandshåndtering fra den spæde start.

Hvad er næste skridt (efterår 2018)

Ovenstående analysearbejde har været input til den Rammelokalplan som danner de overordnede rammer for byudviklingsprojektet Troldebakkerne. Rammelokalplanen er færdig og vedtaget. Der er påbegyndt salgsmateriale til de første af oplandene, der skal udvikles. Derudover er det kommunens ønske, at området bliver brugt til midlertidige aktiviteter indtil området er færdigudviklet. Følg med i udviklingen af Troldebakkerne på Gribskov Kommunes hjemmeside her >