Torsdag d. 9. maj inviterede KLIKOVAND til temaeftermiddag om robusthedsanalyser. Robusthedsanalyser er i stigende grad et værktøj der benyttes i forbindelse med planlægning og administration, når der skal udarbejdes klimaprojekter, udledningstilladelser og spildevandsplaner.

Vi havde besøg af gode oplægsholdere, der fortalte dels om baggrunden for, hvorfor det i stigende grad er praksis at anvende robusthedsanalyser, og hvordan sådan en kan skrues sammen. Vi hørte også om konkrete erfaringer fra både Hillerød Forsyning og Lyngby-Taarbæk Kommune, som begge har bakset med robusthedsanalyser på hver sin måde.

Læs med her, hvor vi kortfattet deler den viden, erfaringer og spørgsmål, der kom på banen i løbet af dagen. Herunder kan I også finde oplægsholdernes præsentationer.

Ganske kort og sammenfattet var dagens konklusion, at robusthedsanalysen er et godt dialogværktøj, når man holder sig for øje, hvad analysen viser og svarer på – og i lige så høj grad er sig bevidst hvad analysen ikke viser og svarer på.

Hvis I har spørgsmål, kommentarer eller idéer til fremtidige emner og arrangementer, tag endelig kontakt til Anne eller Marie-Louise fra KLIKOVAND, som afviklede dagen.

Robusthedsanalyser – baggrund og gennemgang

Maja la Cour Bohr fra Orbicon A/S fortalte om, hvordan de hos Orbicon udarbejder robusthedsanalyser. Robusthedsanalyser består af en kapacitetsanalyse og en analyse af erosionsrisiko. Hvordan de to dele bliver udarbejdet, kan variere fra rådgiver til rådgiver.

Tidligere var det praksis i forbindelse med udledningstilladelser, at man ofte brugte en tommelfingerregel om, at der kunne udledes 1-2 l/s/ha. Nyere klagenævnsafgørelser peger nu på en ny praksis, hvor et vandløbs konkrete hydrauliske kapacitet skal respekteres. Det betyder, at udledningen som udgangspunkt skal neddrosles, så den svarer til afstrømningen fra vandløbets naturlige opland. der ofte er en væsentligt mindre vandmængde i l/s/ha end de 1-2 l/s/ha. I afgørelser fra Miljø- og naturklagenævnet bliver medianmaksimum ofte anset som svarende til naturlig afstrømning.

I de tilfælde hvor der ønskes en udledning der er større end medianmaksimum, skal der foretages en konkret vurdering af vandløbets hydrauliske kapacitet. Det skal sikre, at udledningen ikke medfører hyppigere eller større oversvømmelser af vandløbet end hvad der ville være tilfældet ved afstrømning fra vandløbets naturlige opland. Den konkrete vurdering kan for eksempel bestå af en robusthedsanalyse.

 

Robusthedsanalysen ene ben: vandløbets hydrauliske kapacitet

Metode 1: Den simple model: hvad er der plads til?

Denne model beregner scenarier (i VASP) ved gradvist øget vandspejl. Man kan da se, hvornår der kommer oversvømmelse og hvor henne på sit oversigtskort. Ved at sammenholde det med arealanvendelsen er det muligt at se, hvad der bliver oversvømmet og derpå beslutte, hvad der er et acceptabelt oversvømmelsesniveau.

Denne model er nem at forklare og forstå. Af formidlingshensyn er det en fordel. Den har ikke høje krav til data. Den tager udgangspunkt i status quo (ikke fremtidige planer for arealanvendelse), derfor er den hurtig at gennemføre. Den ændrer sig kun, når vandløbet ændres, da den ikke tager højde for det fysiske opland. Den er billigere end metode 2. Til gengæld giver den som oftest et lavere tal (l/s/ha), hvilket betyder skrappere krav til udledningen – for eksempel i form af drosling.

Der blev stillet spørgsmålstegn ved, om denne model er så simpel, at den ikke giver mere værdi end hvad man kan tage ud og observere. Svaret var, at modellen giver øget viden, da det ikke er alt, vi kan observere. Modellen kan pege på mulige flaskehalse. Desuden giver sådan en beregning sikkerhed for, at man holder sig til de af klagenævnet udstukne anbefalinger, da man med modellen i hånden kan sige, at man har et billede af vandløbets hydrauliske kapacitet.

Metode 2: Referenceberegning

Denne metode forholder sig til, om oversvømmelsen kommer fra naturlige kilder eller fra befæstede arealer. Der indarbejdes nuværende og planlagte fremtidige ændringer i arealanvendelse. Med udgangspunkt i medianmaksimum øger den trinvist udledninger pr. kloakopland og giver på den måde et overblik over områder med risiko for oversvømmelse som følge af øget udledning.

Denne model er sværere at forklare og forstå, og stiller større krav til data.

Robusthedsanalysens andet ben: Erosionsrisiko

Streampowerindex er et fingerpeg om vandløbets erosionspotentiale ud fra vandets strømhastighed. Kortet giver en idé om, hvor der kan være erosionsrisiko. Hvis strømhastigheden er høj, er der principielt risiko for erosion. Tærskelværdien er internationalt anerkendt og baseret på eksperimenter, men forholder sig ikke til det konkrete vandløb. Resultatet er altså en screening af, hvor det vil være relevant at observere et område og se, om der reelt er risiko for erosion.

Der blev stillet spørgsmål til, om der er sammenhæng mellem streampowerværdi og naturkvalitet/dyreliv, og det er der ikke direkte. Men hvis der ikke er ændring i værdien, kan det bruges til en argumentation for at antage, at der ikke vil være forandring i naturkvaliteten. Omvendt er det måske for simpelt at antage, at en ændring i strømhastighed direkte kan sige noget om ændringen i naturkvaliteten.

Gunner Peter Jensen fra Orbicon A/S forsatte oplægget med at fortælle om dimensionering af vandløb, og hvordan medianmaksimum for afstrømning bestemmes og bruges i forbindelse med dimensionering.

Hvordan et vandløb påvirkes af en konkret udledning, kan være et stort arbejde at vurdere, hvilket også kan betyde at sagsbehandlingstiden kan blive meget lang. Det er derfor hensigtsmæssigt at skabe et vidensgrundlag der kan lette administrationen når der skal udarbejdes udledningstilladelser. Gunner henviste i øvrigt til den vejledning i administrationspraksis for regnvandsbassiner og udledningstilladelser, som DANVA og KL har udarbejdet. Hent den gratis på DANVAs hjemmeside her >

Robusthedsanalyser bør ikke opfattes som facit, men har følgende fordele og potentialer:

  • Giver god viden om vandløbene, tidligt
  • Kan vise flaskehalse
  • Kan bruges som dokumentation ifm. udledningstilladelse
  • Kan nogle gange give svar på udledertal med det samme
  • Kan afdække områder der skal undersøges nærmere
  • Vigtigt at gå i gang, så der er tid til at UNDERSØGE supplerende løsninger

Kommunikation og dialog mellem kommune og forsyning, herunder afstemning af, hvilke forventninger man har til analysens resultater og deres anvendelse, er alfa og omega.

Hent oplægget fra Orbicon som pdf her >

Når robusthedsanalysen giver grå hår

Preben Boock fra Hillerød Forsyning bidrog til dagen med et indlæg om, hvordan de har anvendt robusthedsanalysen i Hillerød – og om behovet for at supplere med yderligere data og beregninger.

Hovedanken fra Hillerød var, at der i robusthedsanalysen ikke er taget hensyn til tab af og tilføring af vand fra undergrunden. Det er derfor absolut afgørende:

  1. at vide, hvad man får ud af en robusthedsanalyse
  2. gøre sig klart, om analysen er pengene værd, og
  3. finde den viden man mangler på anden vis.
  4. At robusthedsanalysen benyttes som et dialogværktøj

Find hele Prebens indlæg som pdf her >

Robusthedsanalyser kræver tæt samarbejde og tungen lige i munden

Anja Alling, Lyngby-Taarbæk Kommune, har også erfaring med robusthedsanalyser. I Lyngby-Taarbæk Kommune indgår robusthedsanalysen som en del af et større projekt.

Det er Anjas anbefaling, at man holder sig nøje for øje, at man ved, hvad man får i hvilken undersøgelse eller analyse. Man bør som kommunal medarbejder ikke være bleg for at stille alle de spørgsmål, man kan finde på til rådgivernes model-nørder – det vil kun skærpe både analyse og samarbejde.

Anjas fortælling bidrog også med hverdagsudfordringer, som vi vist alle kan nikke genkendende til – når for eksempel sygemeldinger og barsel får arbejdet til at skifte hænder, så det er en udfordring at få al viden og alle aftaler med i overdragelsen. Det er en lige så vigtig udfordring at være opmærksom på – da den slags vil dukke op ligeså uventet som et skybrud.

Sammenfattende anbefaler Anja andre kommuner:

  • Sæt tid af til projektet.
  • Sæt tid af til hyppige men korte arbejdsmøder.
  • Udarbejd en klar opgavebeskrivelse med leverancer.
  • Hav de rette kompetencer med i arbejdsgruppen.
  • Stil spørgsmål til hvilke forudsætninger, der bruges i modellen.
  • Lokalt kendskab til vandløbet – tag ud at kig!
  • Analysen viser muligheder husk også lovgivningen.
  • Hold projektet på sporet – tjek at leverancen er leveret.

Hent Anjas præsentation som pdf her >

Take home messages

Før vi sagde tak for i dag, diskuterede vi i plenum, hvilke udfordringer, gode læringer og andre erfaringer deltagerne har gjort sig, og tog med hjem:

  • Robusthedsanalysen kan ikke bruges direkte til udledningstilladelser, og man skal derfor være meget varsom med at indsætte analysens resultater direkte i Spildevandsplanen som et administrationsgrundlag
  • Udledningstal i robusthedsanalysen indikerer hvad der kan forventes, men endelig tilladelse kræver konkret vurdering
  • Robusthedsanalysen er et dialogværktøj og et strategiværktøj, der kan bruges som løftestang til at forbedre samarbejde – internt og med andre
  • Forsyninger og kommuner har ikke altid samme fokus – hav en åben dialog, så I forstår hinanden
  • Robusthedsanalysen er et strategisk planlægningsværktøj, hvor forskellige forudsætninger i analysen medfører store ændringer i dens resultater – og det kan have store økonomiske konsekvenser
  • Det er meget vigtigt, at resultaterne valideres med reelle vandløbstal
  • Det er afgørende at have adgang til data. KLIKOVAND blev opfordret til at gå til Miljøstyrelsen og bede om at få adgang til data vandløbsdata
  • OBS på proces, når der udarbejdes analyser OG planer
  • Vandløbsmedarbejdere og spildevandsmedarbejdere sidder ikke altid sammen, men i denne sammenhæng er det vigtigt. Arbejdet med robusthedsanalysen kan give anledning til at få udarbejdet en bedre administrationspraksis, hvor vandløbsmedarbejdere og spildevandsmedarbejdere arbejder tæt sammen
  • Husk at samarbejde på tværs af kommuner
  • Definition af robusthedsanalyse er meget bred: hydraulisk kapacitet