I disse år klimasikrer kommuner og forsyninger vores byer og landskaber. Derfor ser flere og flere LAR-anlæg dagens lys. Da anlæggene er integrerede i landskabet, kan man som oftest ikke se deres hydrauliske egenskaber med det blotte øje. Derfor er det afgørende for at klimasikringen virker, at vi gør oplysninger om LAR-anlæggene synlige og offentligt tilgængelige.

I efteråret 2018 inviterede KLKOVAND til temadag om LAR-anlæg og hvordan vi kan sikre deres funktionalitet for fremtiden. Læs med her, hvor vi bringer essensen af de erfaringer der blev delt på dagen.

Hvordan og hvorfor deler vi oplysninger om LAR-anlæg?

De aktører, der arbejder i og omkring LAR-anlæggene har brug for at vide, at de er der, og kende deres omfang og funktion. Hvis anlæggene ikke behandles korrekt, vil de ikke have de hydrauliske egenskaber som forventet, og vi risikerer, at vores arbejde med at klimatilpasse vores byer og landskaber mister den tiltænkte effekt. Fx går anlæggets funktionalitet tabt, hvis der bliver foretaget gravearbejder, og anlægget ikke reetableres korrekt. Det kan også være, at overfladearealer, der er en del af LAR-anlægget bliver opfyldt med andre materialer, eller bliver blokeret, hvis de udførende fagfolk ikke er bekendt med LAR-anlæggets form og funktion.

I dag findes der ingen landsdækkende løsning for, hvordan de relevante data for anlæggene kan gøres tilgængelige. Dog findes der en række muligheder, som indtil videre er det bedste, vi har. Frederiksberg og Gladsaxe Kommuner har gjort sig erfaringer og overvejelser om hvad der i deres organisationer skal til for, at LAR-anlæggenes funktionalitet kan blive sikret for eftertiden. Her deler vi de overvejelser.

I det følgende tager vi udgangspunkt i anlæg, der er ejet af forsyninger og i nogle tilfælde af kommuner. Det vil sige, at oplysninger om private LAR-anlæg, fx i baggårde, rækkehuse og villaer ikke er omhandlet her. Uanset hvem der ejer de offentlige anlæg, er alle parter interesseret i, at de relevante aktører får de nødvendige oplysninger om LAR-anlæggene – på en simpel og systematisk måde.

En af de oplagte metoder til at dele oplysninger er, når der skal foretages gravearbejder på offentlige arealer. Her skal der nemlig ansøges om både oplysninger om nedgravede ledninger og om gravetilladelse, der er en tilladelse til at råde over offentlig vej. I det følgende gennemgår vi, hvordan man kan dele oplysninger i LER, Vejman og GIS.

Ledningsejerregistreret, LER – muligheder og begrænsninger

Oplysninger om nedgravede offentlige forsyningsledninger søges via ledningsejerregistret. Her kan graveaktører finde oplysninger om, hvilke forsyningsledninger der findes i jorden, og hvem der ejer dem.

Fra udgangen af 2018 blev det muligt at oplysninger om LAR-anlæg kan indberettes til LER, samtidig med at der er åbnet op for, at kommunale ledninger kan indberettes.

Det er muligt som ledningsejer for eksempel at indberette et såkaldt interesseområde i LER, som kan omfatte det område hvor der findes LAR-anlæg. Så vil ledningsejer blive orienteret, når der søges om ledningsoplysninger i dette område, og de relevante oplysninger kan sendes til ansøger.

Interesseområder registreres i LER som en polygon. Dette kan omfatte selve LAR-anlægget eller man kan vælge at registrere et større areal, ved at lægge en buffer-zone om LAR-anlægget. Det kan være relevant i forhold til at kunne regulere fx kørselveje ved større bygge- og anlægsarbejder i området, der ikke nødvendigvis har noget med LAR-anlægget eller det specifikke område at gøre. Nogle LAR-anlæg, fx permeabel asfalt, tåler ikke nødvendigvis meget tung trafik, eller de påvirkninger større jordtransporter medfører. Når man manuelt svarer på en ansøgning om LER-oplysninger, er det i dag muligt at fremsende evt. materiale om LAR-anlæg. Da kan man for eksempel sende et link eller pdf-filer.

Det ville være ideelt at oplysninger om LAR-anlæg kunne udsendes automatisk i forbindelse med ansøgning om LER-oplysninger, da LER er et landsdækkende system, og da det er lovpligtigt for ledningsejer at indberette oplysninger om nedgravede forsyningsledninger på offentlige arealer.

Omvendt vil der i de kommende år ske en del ændringer i forbindelse med LER-systemet. Ansøgninger om oplysninger fra LER skal fremover besvares automatisk og indenfor få timer. Det vil sige, at de muligheder der findes i dag med at medsende udvalgt materiale manuelt, fx uddybende beskrivelser om LAR-anlæg, forsvinder.

Derudover er det kun lovligt at indberette nedgravede forsyningsledninger i LER, det vil sige, at nogle overfladeløsninger muligvis ikke kan indberettes.

Erfaringsmæssigt er der desuden langt flere projekter, hvor der søges om gravetilladelse end hvor der søges om oplysninger i LER. I Gladsaxe Kommune søges der for eksempel om oplysninger fra LER i ca. 60 % af de tilfælde hvor der ansøges om gravetilladelse. Det vil sige, at man på nuværende tidspunkt ikke kan sætte sin lid til at sikre sit LAR-anlæg ved at registrere oplysninger i LER.

Gravetilladelser – ofte via systemet ”Vejman”

Mange kommuner håndterer ansøgning til råden over offentlig vej via systemet Vejman, der tilbydes som en del af Vejdirektoratets indtægtsdækkede virksomhed. I Vejman er det muligt for kommunen at indsætte standardtekster, for eksempel omkring LAR-områder. Samtidig er det muligt manuelt at medsende relevant materiale.

Da mange kommuner benytter Vejman til besvarelse af gravetilladelser er det oplagt at anvende systemet til også at give oplysninger om LAR-anlæg. Det vil sige, at når en eksterne part ansøger om gravetilladelse, vil vedkommende blive gjort opmærksom på, at der er et LAR-anlæg i området.

Da det er muligt manuelt af indsætte en selvvalgt tekst, kan den blive tilpasset den enkelte kommune. For eksempel forventes det i Gladsaxe Kommune at der tilføjes følgende standardtekst, som kommunens medarbejder besvarer med et kryds i enten JA eller NEJ i forbindelse med besvarelsen:

”Er der LAR-anlæg i området? Hvis ja, hent relevant materiale vedr. krav til udførelse af arbejder, retablering mv. via xxx.kommune.dk/kort”

Denne løsning forudsætter, at det er muligt for eksterne parter at hente oplysninger via kommunens GIS-kort. På GIS-kortet kan LAR-anlægget, som i LER, omfatte selve LAR-anlægget eller LAR-anlæg med buffer-zone.

Ulempen ved denne løsning er, at den vil medføre en ekstra arbejdsbyrde for de personer der håndterer sagerne, da udleveringen vil skulle ske manuelt.

Interne og eksterne GIS-systemer

Udover at oplyse ansøger om anlæggene via de to nævnte systemer, bør oplysninger om anlæggene fremgå af kommunens og/eller forsyningens GIS-kort. Her kan der linkes til dokumenter med information om anlæggene. Der kan udarbejdes forskellige GIS-lag, fx et lag med anlæg og et andet lag med anlæg + buffer.

Såfremt kommune og forsyning har mulighed for at dele oplysninger via det samme webkort, er dette naturligvis hensigtsmæssigt så oplysningerne kun skal vedligeholdes ét sted.

Hvis oplysninger om LAR-anlæggene kan findes via offentligt tilgængelige GIS-kort, vil det være tilstrækkeligt at gøre aktører i området opmærksom på at der er LAR-anlæg i området, og at de kan tilgå materiale med krav til arbejderne mv. via dette kort.

Sådan gør de i Frederiksberg Kommune

Ærøvej på Frederiksberg har permeabel belægning. Det er en af de typer LAR-anlæg, det er vigtigt at dele oplysninger om, for at vi sikrer, at funktionaliteten opretholdes. Foto: Frederiksberg Kommune.

Frederiksberg er en af de kommuner, der allerede har etableret en række store LAR-anlæg. De er som oftest etableret på og i vejarealer og på offentligt tilgængelige arealer. Det er deres erfaring, at det er en udfordring at sikre, at efterfølgende aktiviteter, fx gravearbejder, bliver udført så funktionaliteten af LAR-anlægget er intakt både under og efter aktiviteterne.

Derfor har kommunen i samarbejde med Frederiksberg Forsyning arbejdet målrettet på at udarbejde en skabelon for hvilke oplysninger der er behov for, og hvor oplysninger om anlæggene skal være tilgængelige efter endt anlægsarbejde. Læs mere om det og find eksempler på de datablade, de anvender til deres LAR-anlæg i KLIKOVANDs værktøjskasse her >

Anbefaling – her skal oplysninger om LAR-anlæg være tilgængelige

Da det som sagt på sigt ikke vil være muligt at sende supplerende materiale via LER, er det vores anbefaling, at data om LAR-anlæg bliver gjort tilgængelige på tre platforme, det vil sige:

  1. at der som minimum gøres opmærksom på, at der findes LAR-anlæg i forbindelse med ansøgning om oplysninger i LER
  2. ved graveansøgninger
  3. at oplysninger om LAR-anlæggene (pdf-filer m.v.) er tilgængelige via kommunens eller forsyningens interne og eksterne GIS-kort

Det vil sikre den største udbredelse og kendskab til projekterne og samtidig mindske det administrative arbejde med udlevering af oplysninger.

Hvis vi vil sikre, at vores LAR-anlæg virker efter hensigten – også på sigt, må vi som sagt gøre en indsats for at dele oplysninger om deres funktionalitet. Vi kender til initiativer der er i gang til at finde et system, der kan håndtere udfordringen på en nem og ensartet måde. Indtil der er konsensus om sådan et system, er de muligheder vi har beskrevet her, det bedste vi kan gøre.