KLIKOVAND inviterede sammen med Vand i Byer og CLEAN til temadag om samarbejde i klimatilpasningsprojekter torsdag d. 13 juni. Deltagerne fik input fra en række projekter, hvori der er gjort erfaringer med forskellige former for samarbejde og bidrog selv med deres erfaringer i en workshop.

Læs med her, hvor vi samler op på dagens guldkorn.

Velfungerende samarbejder er afgørende for succesfulde projekter – erfaring fra Vand i Byer

I Vand i Byers levetid har projektporteføljen ændret karakter. I starten fokuserede de meget på projekter om kvantitet, altså hvor store mængder vand klimatilpasningsanlæg kunne håndtere. De senere år har flere forskellige projekter gennemløbet Vand i Byers projekt-å, og det er med de retrospektive briller på tydeligt at se, at samarbejde er altafgørende for at nå i mål med gode klimatilpasningsprojekter. Derfor er samarbejde mellem aktører afgørende i Vand i Byers liveability-begreb.

Samarbejde kan tage forskellige former, og være imellem forskellige aktører. Der er dels samarbejde internt i organisationer. En anden udfordring er samarbejde mellem organisationer og borgere – og en forståelse for hinandens virkelighed. Velfungerende samarbejder er afgørende for succesfulde projekter der giver merværdi og multifunktionalitet.

Find og læs hele Ulrik Hindsbergers præsentation her >

Sammen om klimatilpasning – metode og praktiske erfaringer fra CLEANs tværkommunale klimaprojekt

Lotte Lindgaard Andersen, Projektchef i CLEAN fortalte om projektet ”Sammen om klimatilpasning”.

Projektet har samlet 10 partnere: 5 kommuner, 3 forsyninger, 1 virksomheder og 3 uddannelsesinstitutioner i Fyn/trekantområdet om at løfte klimatilpasning hos private grundejere og boligselskaber.

Formidlingsmateriale klæder grundejere på til at klimatilpasse på egen grund

Projektet blev født ud af, at en række kommuner øjnede udfordringer med at vejlede og få grundejere til at håndtere regnvand på egen grund. Grundejerne mangler viden og fagpersoner/entreprenører at kunne få hjælp hos.

Derfor har CLEAN, Smith Innovation og partnerkredsen udarbejdet formidlingsmateriale til grundejere, som klæder dem på til at klimatilpasse på egen grund.

Find materialet på CLEAN Grøn erhvervsvæksts hjemmeside her >

Uddannelse af og start-kit til klimaentreprenører understøtter klimatilpasning

For at højne vidensniveauet bredt set har parterne også etableret en uddannelse for klimaentreprenører, der efterfølgende kan tilbyde at vejlede og udføre klimatilpasning af private arealer.

Klimaentreprenøruddannelsen er målrettet kloakmestre og anlægsgartnere, som har vist sig at fungere godt. Kursisterne har lært, at de har brug for hinandens viden for at levere gode løsninger. For eksempel er der både brug for viden om planter og om dimensionering af anlæg.

Uddannelsen er organiseret i AMU-regi. Det gør den billig, men man skal samtidig leve op til nogle AMU-mål, hvilket kan være vanskeligt.

Klimaentreprenørerne har adgang til et start-kit, som ikke er producentspecifikt, men som firmaerne kan bruge i deres salg af løsninger til klimatilpasning.

Meningsfulde klimaevents tiltrækker gæster

Projektets partnere inviterede til forskellige events i løbet af projektperioden. 9 events havde til formål at forbinde borgere med klimaentreprenører – sammen med forsyning og kommune, så alle spørgsmål kunne besvares på et sted. De gennemførte events var velbesøgte, fordi deres indhold gav mening for deltagerne.

De gennemførte events blev en succes fordi:

  • Det er meningsfuldt, når der er en brændende platform. Man kan altså engagere borgere, der har oplevet udfordringer med oversvømmelse eller står overfor at skulle separatkloakere.
  • God effekt af at invitere via e-boks.
  • Nogle events var helt lokale – i et telt for enden af villavejen.
  • Boligselskaber var også interesserede – de blev inviteret direkte med deres lokale område som case i invitationen, hvor udfordringerne blev præsenteret.
  • CLEAN’s rolle i events har været som koordinator og upartisk videnspartner, med rådgivning og idegenerering af hr og fru Danmark, uden aktier i løsningsforslagene. Det løftede troværdigheden og gjorde det uproblematisk at tale med kritiske borgere.

Samarbejde og kommunikation

Lotte pointerede, at for at lykkes med et projekt som dette, må man samarbejde med flere aktører med forskellige dagsordner. Man må fokusere på værdien for hver enkelt aktør.

Forsøgsvis oprettede projektet sociale netværksgrupper, hvor medlemmerne kunne udveksle erfaringer med klimatilpasning. Det viste sig at være svært. Det er godt at kommunikere via sociale medier, men det er et stort arbejde at etablere en følgerskare.

Læs hele Lottes præsentation i pdfen her >

Tag jer god tid – erfaringer fra KLIKOVAND

Jens Stærdahl fra KLIKOVANDs regionale Task Force fortalte om de erfaringer med samarbejde der er gjort i nogle af de projekter, Task Forcen har understøttet.

Samarbejde tager forskellige former: Samarbejde på tværs af kommunegrænser, samarbejde om klimatilpasning på tværs af fagområder i kommunen og samarbejde mellem interessenter.

For eksempel har KLIKOVAND været en del af et samarbejdsprojekt om forvaltningen af Værebro å, som løber gennem syv kommuner. I sådan et projekt er det vigtigt at kende arbejdsdelingen mellem administration og politik.

Samtidig er det vigtigt at respektere en langsom proces for at opbygge viden og tillid.

I andre projekter har det vist sig som en udfordring, at kommunens forskellige fagmedarbejdere har forskellige mål. Forskellige budgetter har også været en udfordring for samarbejdet. Også her har det vist sig at være givtigt at bruge ekstra tid på projektet for at etablere gode samarbejder og forståelse på tvær af fagområderne. Selvom det synes omkostningstungt og mere tidskrævende er det indsatsen værd – det betaler sig i sidste ende, fordi projektet bliver bedre.

Find hele Jens’ oplæg inkl. gode råd om samarbejde som pdf her >

Gør borgerne til medskabere – erfaring fra Hvidovre Kommune

Ida Vedel Lange fra Hvidovre Kommune fortalte om, hvordan de samarbejder med borgerne om at skabe klimatilpasningsløsninger.

Hvidovre Kommune er udfordret, fordi de har meget vand, højtstående grundvand og en høj befæstelsesgrad. Det er derfor afgørende at få borgerne med for at nå i mål med skybrudssikringen. Både for at få meningsfulde løsninger, men også fordi kommunen er så befæstet.

Borgerinddragelsesfasen er både tids- og ressourcekrævende. Borgerne blev inviteret ind som medskabere af løsningerne, og de borgere der valgte at deltage i en arbejdsgruppe, præsenterede selv deres løsninger for de resterende borgere. Det gav et andet ejerskab end hvis det havde været kommunens medarbejdere eller rådgivere, der havde præsenteret.

En række events var en central del af borgerinddragelsen. Der blev arrangeret flere events for at sikre, at flest muligt havde mulighed for at deltage. Det primære formål med begivenhederne var at fortælle om klimatilpasning, og på den måde engagere og klæde borgerne på til at blive inddraget. Samtidig havde begivenhederne lokalhistorisk islæt. Eventsne havde også til formål at sammensætte en arbejdsgruppe, som arbejdede videre med klimatilpasningsløsningerne. Kommunen havde hyret en professionel tegner, som var med til at nedfælde de løsninger borgerne foreslog. Det gav god energi og ejerskab blandt borgerne.

Hvidovre Kommune bruger borgerne som medskabere af deres konkretiseringsplaner – som foreskriver, hvordan skybrudsplanen bliver konkret udrullet i en række områder af kommunen. Det betyder dog ikke, at planen bliver realiseret straks. Derfor anbefaler Ida, at man husker at kommunikere til borgerne også efter konkretiseringsplanen er færdig:

  • Hold borgerne løbende informeret, så de ikke føler, at processen er gået i stå, og at de har spildt deres tid.
  • Kommuniker til borgerne, at der bliver lavet en plan nu, men der kan gå år før de bliver realiseret.
  • Planen ligger klar til at gribe i skuffen, når der er finansiering til at realisere den.

Find hele Idas oplæg som pdf her >

Hvidovre Kommunes drejebog for borgerinddragelse er desuden frit tilgængelig på KLIKOVANDs hjemmeside, find den her >

Dét her giver knaster – men sådan løser vi det!

Deltagerne stak til sidst hovederne sammen i en workshop, hvor de samlede nogle af de udfordringer de støder på – og ikke mindst drøftede løsninger, der kan imødekomme udfordringerne. Læs med herunder, hvor vi har samlet deltagernes guldkorn.

Udfordringer med at samarbejde og samskabe:

 

  • Dårlige oplevelser: ”Det har vi prøvet”
  • Gode relationer mellem mennesker er afgørende – forskellige dagsordener/mål kan give udfordringer
  • Mismatch mellem investering og hvem får gevinsten (økonomi)
  • Optimere sine investeringer
  • Manglende afregning på regn- og spildevand => manglende samarbejder.
  • Lovgivning – Hvem må betale for hvad? Betalingskonstellationer
  • Faglige barrierer og manglende overblik over snitfladefer og faser, og få sikret prioritering fra alle relevante ’siloer’
  • Forskellige interesser hos kommune, forsyning, entreprenør, grundejer etc. får interessen for samarbejde til at dale – processen risikerer at blive tung i forhold til ’what’s in it for me?’.
  • Snitflade/ansvar mellem kommune/forsyning (Hvem betaler for drift? Anlæg til servicekrav, risiko ved investering – ikke tab Timing/rettidig plads til vand)
  • Forskellig risikovillighed og forskellige tidsplaner og kasser
  • NIMBY = Not In My Backyard
  • Samarbejde på tværs af vandskel
  • At sikre at alle aktører kan ”gå i jorden” samtidig
  • At have egne og fælles mål i projekter og få dem alle opfyldt
  • Inddragelse af erhvervsliv til at løse udfordringer
  • Få integrerede løsninger med multifunktionalitet og merværdi og med både kommune og forsyning med ombord
  • Datagrundlag er for lille, fordampning undervurderes, undgå overdimensionering
  • Ejerforhold
  • Befæstelsesgrad, svært at styre regnvand
  • Hvad er problemet? – vi har tit forskellige opfattelser
  • Rollefordeling
  • Forskellige behov
  • Hvem skal vi have med?
  • Tid, timing og ressourcer
  • Beholde politisk ejerskab

Gode råd til at komme udfordringerne til livs og etablere gode, bæredygtige samarbejder

  • Find de gode fortællinger om samarbejde/synergi
  • For at komme forskellige interesser hos forskellige parter i møde:
    • Styrk overblikket over side/ afledte gevinster for forskellige målgrupper
    • Brug forretningsmodeller der understøtter engagement hos de parter, der skal yde uden rigtigt at udsigt til at ’nyde’
    • Sikr viden om langsigtede effekter og læg strategier med udgangspunkt i synergi og langsigtede løsninger (med øje for afledte effekter)
    • Etabler et klart system af arbejdsgange med snitflader mellem aktører
  • Snitflader og ansvar mellem kommune og forsyning kan blive tydeligere ved:
    • Lav en prioriteringsliste, både kommune og forsyning
    • Brug ekstra tid til dialog/kommunikation
    • Hyr en facilitator udefra
    • Koordiner på tværs af vandskel
    • Brug hydrauliske modeller (fx Scalgo overblik)
  • Hjælp rollefordelingen på vej ved at:
    • Afklare parternes roller – inkl. hvem har ejerskab og sørger for fremdrift
    • Gør en indsats for at forstå de andres rolle: brug tid på at lave en gennemgang og på at tale med hinanden
    • Hold et fælles opstartsmøde med forventningsafstemning og fælles workshop om hvem der skal inddrages hvornår
    • Hav tydelige rammer for opgaven (niveau og tid)
    • Brug ”parterapeuter”, hav åbenhed om relationer og brug en ’neutral’ projektkoordinator, når personlige relationer spænder ben for samarbejde
  • §11: giver forsyningsselskaber mulighed for at indgå i/medfinansiere projekter hvor merværdi også indgår
  • Businesscases, der giver den, der betaler mulighed for også at få glæden/afkastet.
  • Hvis afledning af regnvand havde en årlig afgift, eller afregning pr. m2 befæstelse, ville der være større incitament til at etablere LAR-løsninger og dermed flere samarbejdsmuligheder – afregning af spildevand bør stå mål med den reelle udgift til rensning, anlæg og vedligehold på årlig basis
  • Ændring af lovgivning
  • Forsimple proces
  • Holdningsændring
  • Læringsfora, tværfaglige netværk, uddannelse, vidensdeling, vilje til at finde en løsning og kommunikation kan bygge broer mellem faglige siloer
  • Dialog og oplysning om problemer og mulige løsninger (inkl. hvad får jeg ud af det?)
  • Orienter borgere og politikere løbende, så de bevarer interesse og ejerskab
  • Flere ressourcer og myndighedsopgaver til regionerne – som koordinerende i forhold til vandplanlægning, kapacitet osv.
  • Etabler en vidensbank med national opsamling og forskere som drivkraft, hvor måling og registrering m.m. samles
  • Lån arealer fra erhverv
  • Skab multifunktionelle klimatilpasningsløsninger
  • Brug sensorer til at måle fx: vandkvalitet/vandstand, nedsivningsevne, flow og first flush (absorbtion). Mål hele året og test driften
  • Total cost of ownership, levetid og dokumentation
  • Befæstelsesgraden kan styres ved: Max % befæstelse, betaling efter m2 befæstelse eller ved brug af permeabel belægning