Vejledning: Sådan gør du oplysninger om LAR-anlæg tilgængelige

For at sikre, at LAR-anlæggene fortsat fungerer efter hensigten selv efter gravearbejder, er det nødvendigt at gøre oplysninger om anlæggene tilgængelige.

Frederiksberg er en af de kommuner, der allerede har etableret en række store LAR-anlæg. De er som oftest etableret på og i vejarealer og på offentligt tilgængelige arealer. Det er deres erfaring, at det er en udfordring at sikre, at efterfølgende aktiviteter, fx gravearbejder, bliver udført så funktionaliteten af LAR-anlægget er intakt både under og efter aktiviteterne.

Derfor har Frederiksberg Kommune i samarbejde med Frederiksberg Forsyning arbejdet målrettet på at udarbejde en skabelon for hvilke oplysninger der er behov for, og hvor oplysninger om anlæggene skal være tilgængelige efter endt anlægsarbejde.

Læs herunder hvor og hvordan oplysninger om LAR-anlæg kan gøres tilgængelige og hvilke oplysninger det er relevant at dele, herunder Frederiksberg Kommunes model.

HVOR OG HVORDAN deler jeg oplysninger om LAR-anlæg?

Intern videndeling – GIS-kort

Projektejer udarbejder en polygon, der vises på kommunens og eller forsyningens interne GIS-kort. Her kan medarbejderne orientere sig om, hvorvidt der er LAR-anlæg i konkrete områder. Husk:

  • Læg et link til de relevante dokumenter om anlæggets opbygning, krav til retablering, vedligehold etc. på polygonen på GIS-kortet
  • Overvej, om der skal udarbejdes et GIS-lag der viser henholdsvis kommunale anlæg, forsyningens anlæg og private anlæg, for eksempel ved forskellige farvekoder
  • Overvej, om det er relevant for de enkelte LAR-anlæg, at der laves GIS-lag med hhv. ”LAR-anlæg” og ”LAR-anlæg + buffer-zone”, alt efter anlæggets følsomhed
Ekstern videndeling – GIS kort og graveansøgninger (Vejman)

Oplysningerne om LAR-anlæggene gøres tilgængelige via kommunens eller forsyningens eksterne GIS-kort. Her udstilles polygonen for det enkelte LAR-anlæg med de tilknyttede links til materiale om anlægget. Så kan alle relevante parter tilgå materialet.

Til at håndtere gravetilladelser, benytter mange kommuner systemet Vejman, der tilbydes som en del af Vejdirektoratets indtægtsdækkede virksomhed. Det er ikke muligt automatisk at fremsende materiale om LAR-anlæg i forbindelse med at der gives gravetilladelser. I stedet kan der indsættes en standardtekst i kommunens automatisk genererede besvarelsesskema til gravetilladelser. For eksempel en ”ja/nej”-boks til teksten:

”Er der LAR-anlæg i området? Hvis ja, hent relevant materiale vedr. krav til udførelse af arbejder, retablering mv. via xxx.kommune.dk/kort”

Såfremt kommune og forsyning har mulighed for at dele oplysninger via et webkort, er dette naturligvis hensigtsmæssigt, så oplysningerne kun skal vedligeholdes ét sted – og det vil da være dette kort der henvises til.

Ekstern videndeling – Indrapportering i LER

Projektejer, kommune eller forsyning indrapporterer området med LAR-anlæg i LER som et interesseområde. Her vil ansøger blive gjort opmærksom på, at der skal arbejdes i et område med LAR-anlæg. LER formidler også kontakt mellem dem, der ejer ledningerne og dem der ønsker at grave eller søge ledningsoplysninger.

Vær opmærksom på, at kun nedgravede forsyningsledninger må indberettes.

HVILKE oplysninger bør jeg dele om LAR-anlægget?

Nu har vi fundet en løsning på, hvordan vi får systematiseret og automatiseret udleveringen af oplysninger om LAR-anlæg. Men hvilke oplysninger det er nødvendigt at udlevere vil være meget forskelligt fra projekt til projekt.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at det er anlægsejer der er ansvarlig for, at de oplysninger der er tilgængelige i LER eller via GIS-kort, er korrekte og opdaterede. Det er derfor fra starten helt afgørende, at de oplysninger om anlægget der udleveres, er helt korrekte. Det betyder blandt andet, at der skal være nøjagtige ”som udført”-tegninger med specifikke indmålinger af relevante elementer.

Projektejer (kommune eller forsyning), skal derfor sørge for, at de oplysninger om projektet der skal fremgå af det endelige materiale, er korrekte. Det kan for eksempel dreje sig om målfaste skitser af ”som udført” projektet, inkl. fx koter på vejprofiler, koter på kanter ved regnbede, skitse med opbygningen af selve anlægget, markering af regnvandsbrønde på arealet, krav til materialer, etc.

Erfaringerne fra Frederiksberg Kommune viser, at det kan være et stort arbejde at skaffe de helt specifikke oplysninger om de etablerede anlæg.

Det er i Frederiksberg derfor besluttet, at der i udbudsmaterialet beskrives præcist hvilke oplysninger, snittegninger, beskrivelse af drift og vedligehold mv., der skal leveres til kommunen. Oplysningerne er inddelt i fire kategorier: 1) Retningslinjer for aktiviteter i oplandet, 2) Drift af anlægget, 3) Drift af anlægget og 4) Dataark – arbejde i vejkassen.

Frederiksberg Kommune har gode erfaringer med de præcise beskrivelser i udbudsmaterialet. De medfører at arbejdsbyrden med at få udarbejdet endeligt materialet om LAR-anlæggene reduceres væsentligt.

Frederiksberg Kommunes løsning – disse oplysninger skal beskrives:

Som et led i Frederiksberg Kommunes arbejde med at sikre, at de rette oplysninger om LAR-anlæg er til rådighed for de relevante aktører, har de valgt manuelt at udlevere materiale i forbindelse med ansøgning om gravetilladelse, altså ansøgninger om råden over offentlig vej. Kommunen har, i samarbejde med Orbicon, identificeret at følgende skal være beskrevet, hvis ansøgningen er beliggende i et område med LAR-anlæg:

Her ses et eksempel på en tegning, der illustrerer en permeabel belægning. Orbicon for Frederiksberg Kommune

  • Håndtering af regnvand fra oplandet og evt. opstrøms projektområdet i anlægsperioden
  • Beskriv hvordan opgravet/tilkørt materiale håndteres i deponiet, for at undgå aflejringer i den permeable belægning, ved udlægning af f.eks. geotekstil, plader eller brug af container.
  • Beskriv placeringen af byggeplads, containere samt andet tungt materiel i forhold til bæreevnen af belægningen og regnvandshåndteringen.
  • Beskrivelse af evt. nødvendig gennemførsel/brydning i eksisterende membran og reetablering
  • Beskrivelse af afværgeforanstaltninger i forhold til:
    • Komprimerings- og sætningsskader
    • Aflejring af jord og støv på klimavejen

Disse oplysninger vurderes herefter af kommunen ved behandling af sagen.

Frederiksberg Kommunes løsning – disse oplysninger skal belyses og gennemgås:

Yderligere har Frederiksberg Kommune i arbejdet med at sikre LAR-anlæggenes effektivitet i deres levetid, identificeret fire kategorier, der skal belyses og gennemgås i forbindelse med hvert projekt.

1. Retningslinjer for aktiviteter i oplandet

Oplysninger om hvordan forskellige aktiviteter i oplandet til anlægget skal foregå, herunder blandt andet:

  • ”Overskudsvand fra aktiviteter i oplandet skal aftales med kommunen”
  • ”Overskudsvand fra afrensning af tag, facader, belægninger, køretøjer mv. samt spildevand fra mandskabsvogne skal afledes til spildevandskloak”
  • ”vedligeholdelse af vej og vejanlæg tilstødende anlægget (f.eks. nyt slidlag, lysning på kantsten mv.) må ikke ændre styringen af regnvandet på terræn eller oplandet til anlægget.”
2. Drift af anlægget

Anvisninger om drift og vedligehold af anlægget, herunder for eksempel:

  • ”Glatførebekæmpelse udføres med CMA”
  • Oprensning af permeabel asfalt skal ske efter kommunens anvisning”
3. Dataark på anlægget

Retningslinjer for udførelse af arbejder i og ved LAR-anlægget, herunder for eksempel:

  • ”Der må ikke ske aflejring af jord, støv eller andre partikler på klimavejen fra transport eller direkte oplag (Der skal bruges fiberdug, jernplader eller lign.).”
  • ”Tung trafik samt afstøtning af lastbiler ved aflæsning mv. må ikke resultere i komprimering eller sætningsskader.”
  • ”Midlertidige (skurvogn, containere mm.) og permanente elementer (vejbump mv.) på klimavejen må ikke ændre styring, stuvning eller afledning af regnvand.”
4. Dataark – arbejde i vejkassen

Retningslinjer for udførelse af arbejder i selve anlægget, herunder for eksempel:

  • ”Detailtegninger for anlægget skal rekvireres og være gennemgået med byggeleder.”
  • ”Anlægget skal ved opmåling være dokumenteret reetableret i henhold til detailtegningerne og evt. nye ledningstracer mv. skal være godkendt af kommunen og efterfølgende indberettes med ”SOM UDFØRT” tegninger.”
  • Ved afslutning af anlægsarbejdet skal der ved TV-inspektion dokumenteres at der ikke er sket aflejringer i eller komprimering af faskinekassetter eller dræn.

Som nævnt har Frederiksberg Kommune, på baggrund af erfaringer med påvirkning af LAR-anlæg ved bygge- anlægsarbejder besluttet, at det i udbudsmaterialet skal beskrives hvilke oplysninger om LAR-anlægget der skal afleveres sammen med projektet.

I disse eksempler på data-ark er blandt andet de fire ovenstående kategorier beskrevet for hhv. permeabel asfalt og regnbed. Derudover findes eksempler på tegningsmateriale. Hent datarkene som pdfer her: Permeable belægninger > og Regnbede >

Mere viden om værktøjet

KLIKOVAND har på en temadag i efteråret 2018 arbejdet med hvordan funktionaliteten af LAR-anlæg kan sikres for fremtiden. Efterfølgende har vi gravet videre i de muligheder og begrænsninger der findes indtil videre. KLIKOVAND anbefaler på den baggrund, at anlægsejer indrapporterer LAR-anlægget som et interesseområde i LER og indsætter en standardtekst i gravetilladelser – gerne med link til interne og eksterne GIS-kort.

Læs mere om baggrunden for anbefalingen her >

test

Ærøvej på Frederiksberg har permeabel belægning. Det er en af de typer LAR-anlæg, det er vigtigt at dele oplysninger om, for at vi sikrer, at funktionaliteten opretholdes. Foto: Frederiksberg Kommune

Her er rockflow til opmagasinering af regnvand en af delløsningerne på et vejareal på Frederiksberg. Det er anlæg af denne type, der har hydrauliske egenskaber, men som ikke nødvendigvis kan ses med det blotte øje, når det først er etableret. Foto: Frederiksberg Kommune