Implementering af skrift 31 i spildevandsplaner

Spildevandskomiteens Skrift 31 har givet anledning til gode dialoger og spørgsmål i kommunerne:

Hvordan skal funktionskravene sættes? Hvilket serviceniveau skal vi sikre til? Hvordan laver man en ordentlig risikoanalyse? Og ikke mindst – hvem har ansvaret for hvad?

Novafos og dets ejerkommuner har i samarbejde med Task Forcen undersøgt mulighederne og de juridiske overvejelser omkring fordelingen af Skrift 31s opgaver og fået udarbejdet en tekst der kan bruges i kommunernes spildevandsplaner.

Samarbejdet har mundet ud i to notater fra advokatfirmaet Horten, som kan give inspiration til andre kommuner og forsyninger:

Notaterne er relevante for dig, der har brug for inspiration til juridiske overvejelser omkring implementering af skrift 31 i spildevandsplanen. Herunder fordeling af opgaver mellem kommune og forsyning, forsyningernes økonomiske rammer og mulighed for tillæg og vigtigheden af at inddrage forsyningssekretariatet.

Nedenunder er et kort uddrag af nogle af pointerne fra de to udarbejdede notater fra Horten.

Skrift 31 – hvordan fordeler vi opgaverne?

De opgaver, som metoden til Skrift 31 lægger op til, har både kommune og forsyning interesse i – og i et vist omfang pligt til – at få løst. Opgavefordelingen er væsentlig, da vandselskabet som udgangspunkt ikke må udføre kommunens opgaver og omvendt. Opgaverne er i Hortens notat delt op i fire hovedgrupper, hvori det vurderes hvorvidt kommune eller forsyning har ansvar i opgaven:

  1. Beslutning om funktionskrav: Det er kommunen, som fastsætter funktionskrav i spildevandsplanen.
  2. Risikoanalyse: Vandselskaberne kan udføre risikoanalysen, da det vurderes at opgaven har driftsmæssig karakter (indebærer ikke myndighedsudøvelse).
  3. Samfundsøkonomisk analyse: Analysen kan foretages af vandselskabet, da den har driftsmæssig karakter (ingen myndighedsudøvelse), men vil i tilfælde hvor der indgår beregninger af forhold som ligger uden for vandselskabets ansvarsområde, nødvendigvis skulle varetages af kommunen.
  4. Inddragelse af merværdi: Kommunen kan vælge at lade disse input indgå i vandselskabets cost-benefit-analyse eller foretage en selvstændig vurdering heraf på baggrund af cost-benefit-analysen.

Læs hele notatet her > for uddybende begrundelser for opgavefordelingen.

Det er vigtigt at notere, at hvis kommuner vælger et differentieret servicemål på tværs af kommunen, skal de være opmærksomme på, at de er underlagt forvaltningsretlige regler og principper om saglighed og lighed i myndighedsudøvelsen. Der skal derfor ligge en saglig begrundelse for forskelsbehandlingen. Ligeledes anbefales det at der ved håndtering af regnvand efter forskellige serviceniveauer, foretages en vurdering af om der er tale om en saglig forskelsbehandling efter spildevandsbetalingslovens solidaritetsprincip.

Vandselskabernes økonomiske rammer – mulighed for tillæg

Bekendtgørelsen om økonomiske rammer (ØR) for vandselskaberne giver i §11, stk. 1 vandselskaberne mulighed for at ansøge om tillæg til opfyldelse af statslige eller kommunale fastsatte, pålagte eller godkendte mål. I forbindelse med udarbejdelsen af metoderne i Skrift 31, bliver dette derfor særligt relevant.

Indarbejdes den foreslåede tekst om implementering af Skrift 31  i kommunernes spildevandsplaner, vil der være tale om et mål, der efter omstændighederne kan danne grundlag for et tillæg efter § 11, stk. 1. Bestemmelsen fastsætter dog en beløbsmæssig væsentlighedsgrænse på 500.000 kr. årligt eller 1 pct. af den økonomiske ramme for det pågældende år.

Læs Hortens notat om implementering af Skrift 31 , for yderligere beskrivelse af krav og anbefalinger til at opnå tillæg efter ØR §11.

Inddrag forsyningssekretariatet tidligt i processen

Metoden i Skrift 31 er en iterativ proces, der kræver at kommunen og vandselskabet træffer midlertidige beslutninger, får ny viden, genovervejer, og derpå træffer nye beslutninger. Denne proces kan være meget tidskrævende, og det er derfor vigtigt at få etableret en forståelse for denne tidshorisont i forsyningssekretariatet.

Horten anbefaler derfor kommuner at ansøge om forhåndsgodkendelse hos forsyningsselskabet tidligt i processen, således at der er mulighed for at gå i dialog med forsyningssekretariatet om, hvorfor målopfyldelsen indebærer de konkrete tiltag og hvorfor disse berettiger et tillæg til indtægtsrammen efter ØR-bekendtgørelsen.

Mere viden om værktøjet