Få styr på vandet – en guide til klimatilpasning for grundejere

Klimatilpasning er et teknisk felt, og det er svært for almindelige borgere at finde viden og komme frem til et beslutningsgrundlag, der sætter dem i stand til at handle. Denne guide tager grundejeren ved hånden og forklarer, hvordan man kan gribe klimatilpasning på egen grund an.

Guiden går grundigt til værks. Den gennemgår minutiøst og pædagogisk illustrativt hvilke udfordringer og løsninger der kan være på oversvømmelse af hus og have. Den præsenterer forslag til en køreplan for at gennemføre sit eget klimatilpasningsprojekt i grundejerforeningen, herunder krav og tilladelser og dialog med kommune, forsyning og evt. andre interessenter.

Guiden findes i to versioner: En interaktiv pdf, som man kan klikke sig rundt i ved hjælp af aktive links. Den anden version egner sig til print. Husk at følge printvejledningen på forsiden. Find begge versioner her:

Få styr på vandet – en GUIDE til grundejerforeningers klimatipasning – interaktiv pdf

Få styr på vandet – en GUIDE til grundejerforeningers klimatipasning – til print

Mere viden om værktøjet

Guiden blev udviklet undervejs i et projekt, hvor Task Forcen i samarbejde med Fredensborg Kommune og Forsikring & Pension hjalp to grundejerforeninger på vej med at klimatilpasse på egen grund.

Læs mere om projektet “Grundejere får hjælp til at lave klimatilpasning på egen grund” her >

I løbet af projektet faciliterede rådgiver en række workshops, hvor grundejerne arbejdede med de udfordringer med vand, de oplevede på deres grunde. For at andre kommuner kan vælge at tilbyde deres grundejere samme service, deler vi her et workshop-kit – lige til at tage under armen og med ud til grundejerne.

Der er lagt op til tre workshops af to timers varighed. Hver præsentation er forsynet med en kort introduktion til workshoppens opbygning.Workshopforløbet er designet til at for eksempel en kommunal medarbejder kan tage grundejerne ved hånden gennem processen og svare på spørgsmål undervejs.

Læs mere om workshop-kittet og find det her >