Klimatilpasning er en voksende prioritet i Danmark, men for mange boligejere, virksomheder og foreninger kan omkostningerne ved at etablere løsninger som faskiner og nedsivning, regnvandsbede eller permeable belægninger være en barriere. Heldigvis findes der en række tilskudsordninger, puljer og fonde, der kan reducere den økonomiske byrde. Denne artikel giver et overblik over de vigtigste offentlige og private støttemuligheder i 2025, så du kan finde den rette finansiering til dit klimatilpasningsprojekt.
Statslige puljer og støtteordninger
Flere statslige puljer er målrettet klimatilpasning, og de forvaltes typisk af styrelser som Miljøstyrelsen eller Kystdirektoratet. Her er de mest relevante i 2025:
Klimatilpasningspuljen (Miljøstyrelsen)
Klimatilpasningspuljen er en statslig pulje, der uddeles årligt til projekter, der forebygger skader fra oversvømmelser og skybrud. Puljen har typisk en samlet ramme på omkring 50-100 millioner DKK årligt, og der kan søges om tilskud på op til 50% af projektets samlede udgifter, dog maksimalt 5 millioner DKK pr. projekt. Ansøgere kan være kommuner, forsyningsselskaber, boligforeninger og private grundejere, men puljen prioriterer oftest større, kommunale eller fælles projekter. Midlerne går til anlæg som faskiner og nedsivning, regnvandsbede og bassiner og grønne tage.
Kystbeskyttelsespuljen (Kystdirektoratet)
Kystbeskyttelsespuljen yder tilskud til projekter, der beskytter mod oversvømmelser fra havet og stormflod. Puljen har i 2025 en ramme på ca. 40 millioner DKK, og tilskuddet kan dække op til 75% af anlægsudgifterne for private grundejere og grundejerforeninger, dog max 250.000 DKK pr. ejendom. Projekter kan omfatte diger, sluser, bølgebrydere og andre kysttekniske løsninger.
Grøn Pulje (Miljø- og Fødevareministeriet)
Grøn Pulje støtter lokale miljøprojekter, herunder klimatilpasning i byer og landdistrikter. Puljen har en årlig ramme på ca. 30 millioner DKK, og der kan søges om tilskud på op til 200.000 DKK pr. projekt. Ansøgere kan være foreninger, skoler, lokale grupper og kommuner. Puljen er velegnet til mindre projekter som regnvandsbede og bassiner eller etablering af grønne tage og regnvand på fællesarealer.
Kommunale tilskudsordninger
Mange danske kommuner har deres egne tilskudsordninger til klimatilpasning, ofte som en del af kommunens klimaplan. Ordningerne varierer, men fælles er, at de typisk målretter sig mod private boligejere og grundejerforeninger. Her er nogle eksempler:
Københavns Kommune – Skybrudssikringspuljen
Københavns Kommune har en pulje målrettet skybrudssikring af private ejendomme. Puljen udbydes i samarbejde med HOFOR og kan give tilskud på op til 50% af udgifterne til etablering af LAR-løsninger, dog max 50.000 DKK pr. ejendom. Ordningen omfatter blandt andet regnvandstønder og beholdere, faskiner og permeable belægninger. Ansøgning sker via kommunens hjemmeside, og der er typisk ansøgningsrunder to gange årligt.
Aarhus Kommune – Tilskud til LAR på private grunde
Aarhus Kommune tilbyder tilskud til lokale afledning af regnvand (LAR) på private grunde. Tilskuddet dækker op til 60% af anlægsomkostningerne, dog max 30.000 DKK pr. ejendom. Ordningen gælder for løsninger som faskiner, regnvandsbede og tilslutning til fælles LAR-anlæg. Kommunen prioriterer projekter i områder med kendte oversvømmelsesproblemer.
Odense Kommune – Klimatilpasningstilskud
Odense Kommune har en pulje på 5 millioner DKK årligt til klimatilpasning. Private grundejere kan få tilskud på op til 40% af udgifterne til anlæg som regnvandsbede, faskiner og grønne tage, dog max 20.000 DKK pr. ejendom. Derudover kan grundejerforeninger søge om større beløb til fælles løsninger som regnvandsbassiner og forsinkelsesbassiner.
For at finde din kommunes ordning, anbefales det at søge på kommunens hjemmeside eller kontakte kommunens tekniske forvaltning. Du kan også læse mere om kommunale klimatilpasningsplaner og hvordan du kan påvirke dem.
Private fonde og legater
Flere private fonde støtter klimatilpasningsprojekter, især dem der har en almennyttig eller forskningsmæssig karakter. Her er nogle af de mest relevante:
Realdania
Realdania er en af Danmarks største fonde og støtter projekter, der fremmer bæredygtig byudvikling og klimatilpasning. Fonden uddeler årligt flere hundrede millioner DKK til blandt andet klimatilpasning i byer. Projekter kan søge om støtte til anlæg som grønne tage, regnvandsbede og bynatur, men ansøgningsprocessen er konkurrencepræget og kræver ofte en medfinansiering fra kommunen eller andre parter. Realdania prioriterer projekter med høj arkitektonisk kvalitet og offentlig adgang.
Den A.P. Møllerske Støttefond
Den A.P. Møllerske Støttefond yder støtte til almennyttige formål, herunder miljø- og klimaprojekter. Fonden har uddelt midler til klimatilpasning af kulturarvsbygninger og etablering af regnvandshåndtering i historiske bymiljøer. Støttebeløbene varierer, men er typisk i størrelsesordenen 100.000-1.000.000 DKK.
Nordea-fonden
Nordea-fonden støtter projekter inden for natur, kultur og sundhed, herunder klimatilpasning i det åbne land og i byer. Fonden har blandt andet støttet etablering af regnvandsbede og forsinkelsesbassiner i parker og grønne områder. Der kan søges om støtte på op til 500.000 DKK, og ansøgningsfristerne er løbende.
Tips- og Lottomidlerne
Tips- og Lottomidlerne, som uddeles af Kulturministeriet, kan også anvendes til klimatilpasningsprojekter, hvis de har en kulturel eller idrætsmæssig dimension. For eksempel kan etablering af regnvandsbede ved et idrætsanlæg eller en kulturinstitution støttes. Midlerne søges via kommunen eller den pågældende institution.
Sådan ansøger du om tilskud
Ansøgningsprocessen varierer afhængigt af puljen, men der er nogle fælles trin:
- Find den rette pulje: Undersøg hvilke puljer der matcher dit projekt. Overvej om projektet er privat, kommunalt eller foreningsbaseret, og om det har en særlig vinkel som kulturarv eller forskning.
- Forbered dokumentation: De fleste puljer kræver en projektbeskrivelse, budget, tidsplan og eventuelt en tilstandsrapport. For kommunale puljer kræves ofte en tegning af løsningen og en redegørelse for afvandingsforholdene.
- Søg rådgivning: Mange kommuner tilbyder gratis rådgivning om klimatilpasning. Du kan også kontakte en rådgiver med erfaring i LAR-løsninger. Læs vores komplette guide til klimatilpasning og regnvandshåndtering for at få overblik over mulighederne.
- Indsend ansøgning: Følg puljens ansøgningsprocedure nøje. Nogle puljer har faste ansøgningsfrister, mens andre har løbende optag.
- Følg op: Efter ansøgning kan der gå flere måneder, før du får svar. Brug ventetiden på at indhente tilbud fra entreprenører og leverandører.
Eksempler på konkrete projekter og støttebeløb
For at illustrere, hvad tilskuddene kan dække, her er nogle eksempler:
- Privat bolig i København: Etablering af en faskine på 10 m² og en regnvandstønde på 1000 liter. Anlægsudgift: 25.000 DKK. Tilskud fra Københavns Kommune: 12.500 DKK (50%).
- Grundejerforening i Aarhus: Fælles regnvandsbassin på 50 m³ og nedsivningsanlæg. Anlægsudgift: 300.000 DKK. Tilskud fra Aarhus Kommune: 180.000 DKK (60%).
- Forening i Odense: Grønt tag på 200 m² på foreningshus. Anlægsudgift: 400.000 DKK. Tilskud fra Odense Kommune: 80.000 DKK (20%) og fra Grøn Pulje: 150.000 DKK. I alt: 230.000 DKK.
- Kommunalt projekt: Anlæg af forsinkelsesbassin og regnvandsbede i et boligområde. Anlægsudgift: 2.000.000 DKK. Tilskud fra Klimatilpasningspuljen: 1.000.000 DKK (50%) og fra Realdania: 500.000 DKK. I alt: 1.500.000 DKK.
Tips til at optimere din ansøgning
For at øge chancerne for at få tilskud, anbefales følgende:
- Dokumentér behovet: Vis at projektet løser et reelt problem, fx ved at medtage oversvømmelseskort eller fotos af tidligere skader.
- Kombiner kilder: Mange projekter kan finansieres af flere puljer. Undersøg muligheden for at søge både kommunalt og statsligt tilskud samt eventuelt fondsmidler.
- Inddrag naboer: Fælles løsninger har ofte større chance for at modtage støtte, da de gavner flere. Overvej at danne en grundejerforening eller nabogruppe. Læs mere om borgerinddragelse i klimatilpasning.
- Brug standardløsninger: Nogle kommuner har godkendte standardløsninger, som gør sagsbehandlingen hurtigere. Spørg kommunen om deres krav.
- Følg med i nye puljer: Tilskudsordninger ændrer sig ofte. Tilmeld dig nyhedsbreve fra Miljøstyrelsen, din kommune og relevante fonde.
Relaterede artikler
- Den komplette guide til klimatilpasning og regnvandshåndtering
- Kommunale klimatilpasningsplaner: Hvad betyder de for dig?
- Faskiner og nedsivning: Sådan vælger du den rigtige løsning
- Regnvandsbede og bassiner: Design og anlæg
- Borgerinddragelse i klimatilpasning: Sådan får du naboerne med