Ekstremregn og oversvømmelser er blevet en del af hverdagen i mange danske byer. Ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) forventes skybrud at blive hyppigere og kraftigere de kommende år. Derfor har adskillige kommuner udarbejdet omfattende klimatilpasningsplaner, der skal sikre byer og borgere mod vandskader. I denne artikel gennemgår vi konkrete eksempler fra København, Aarhus, Odense, Aalborg og Esbjerg – og ser på, hvordan regnvandshåndtering, forsinkelsesbassiner og grønne løsninger implementeres i praksis.

Københavns skybrudsplan – en af de mest ambitiøse i verden

Københavns Kommune vedtog i 2012 en skybrudsplan, der siden er blevet opdateret flere gange. Planen bygger på en analyse af, hvilke områder der er mest sårbare over for oversvømmelser, og indeholder over 300 konkrete projekter. Målet er at kunne håndtere en regnhændelse, der statistisk set indtræffer hvert 100. år (en 100-års hændelse).

Et af de mest kendte eksempler er Sankt Jørgens Sø, som er blevet omdannet til et rekreativt forsinkelsesbassin. Søen kan rumme op til 10.000 kubikmeter regnvand, og samtidig er der etableret stiforbindelser og bænke, så området fungerer som en bypark. Ifølge kommunens egne tal har projektet kostet omkring 30 millioner DKK.

Et andet stort projekt er Enghaveparken på Vesterbro, hvor en traditionel park er blevet ombygget til en klimapark. Parken indeholder nedsivningsbassiner, regnbede og en stor forsinkelsesvolumen under boldbanerne. Anlægsudgiften var cirka 40 millioner DKK, og parken kan i dag opsamle over 5.000 kubikmeter regnvand.

Københavns skybrudsplan lægger stor vægt på grønne tage og regnvand. Kommunen har indført et krav om, at nye bygninger over 150 kvadratmeter skal have et grønt tag, medmindre det er teknisk umuligt. Dette har ført til en markant stigning i antallet af grønne tage i byen – i 2023 var der over 100.000 kvadratmeter grønne tage i København.

Aarhus – skybrudstunneler og klimakvarterer

Aarhus Kommune har valgt en kombination af underjordiske skybrudstunneler og overfladiske løsninger. Den første etape af skybrudstunnelen under Ceresbyen stod færdig i 2022 og strækker sig 1,2 kilometer. Tunnelen har en diameter på 3,5 meter og kan lede op til 30 kubikmeter vand per sekund væk fra de mest udsatte områder. Anlægsomkostningerne var omkring 250 millioner DKK, finansieret via takster på spildevand.

I Risskov og Viby er der etableret såkaldte klimakvarterer, hvor regnvand håndteres lokalt via faskiner, regnbede og forsinkelsesbassiner. Aarhus Vand har i samarbejde med kommunen udrullet over 200 faskiner og nedsivning i villakvarterer siden 2018. Hver faskine koster typisk mellem 10.000 og 30.000 DKK afhængig af størrelse og jordbundsforhold.

Et særligt initiativ er Åboulevarden, hvor en tidligere vejstrækning er omdannet til en kanal med grønne brinker. Kanalen fungerer som et rekreativt element og samtidig som et forsinkelsesbassin, der kan rumme 2.500 kubikmeter vand. Projektet blev indviet i 2019 og kostede 20 millioner DKK.

Odense – regnvandshåndtering i et lavtliggende terræn

Odense ligger lavt, hvilket gør byen særligt sårbar over for oversvømmelser. Kommunens klimatilpasningsplan fra 2015 fokuserer på at forsinke og nedsive regnvand tættest muligt på kilden. Et af flagskibene er Byparken ved Odense Å, hvor der er anlagt en 1,5 kilometer lang regnvandskanal med tilhørende åbne render og regnbede. Parken kan håndtere en 50-års regnhændelse og har kostet 35 millioner DKK.

I boligområdet Bellinge har kommunen i samarbejde med forsyningsselskabet VandCenter Syd etableret et separat regnvandssystem, hvor tag- og overfladevand ledes til nedsivningsbassiner frem for kloakken. Over 800 husstande er tilsluttet ordningen, som har reduceret belastningen på kloaknettet med 40 %. For hver husstand koster tilslutningen cirka 5.000 DKK i tilslutningsbidrag.

Odense Kommune har også indført et tilskud på op til 50 % til regnvandstønder og beholdere for private grundejere. Tilskuddet gives til beholdere på minimum 200 liter, og i 2023 blev der udbetalt tilskud til over 500 husstande.

Aalborg – klimatilpasning i en havneby

Aalborg Kommune har udarbejdet en klimatilpasningsplan, der især fokuserer på havneområdet og de lave kyststrækninger. Et af de største projekter er Egholmsparken, en ny bydel på Egholm, hvor regnvand håndteres via åbne render og kanaler. Parken er designet til at kunne oversvømmes under ekstremregn uden at skade bygninger.

I centrum af Aalborg er Kildeparken blevet omdannet til et multifunktionelt forsinkelsesbassin. Parken rummer et underjordisk bassin på 4.000 kubikmeter, som kan opfange vand fra et opland på 50 hektar. Anlægsomkostningerne var 28 millioner DKK, og parken fungerer samtidig som et rekreativt område med legeplads og bænke.

Aalborg Forsyning har desuden iværksat et projekt med intelligente regnvandsbeholdere i boligområdet Østbyen. Beholderne er på 1.000 liter og styres af en sensor, der tømmer dem, når der varsles skybrud. 100 beholdere er indtil videre installeret, og hver beholder koster omkring 5.000 DKK inklusive styring.

Esbjerg – håndtering af grundvand og skybrud

Esbjerg Kommune kæmper især med højt grundvand og risiko for oversvømmelser fra Vadehavet. Kommunens klimatilpasningsplan lægger vægt på at beskytte drikkevandsressourcer og samtidig håndtere overfladevand. Et markant projekt er Rørkjær Sø, hvor en tidligere mergelgrav er omdannet til et rekreativt forsinkelsesbassin. Søen kan rumme 50.000 kubikmeter vand og er forbundet med et netværk af grøfter, der leder vand væk fra boligområder.

I bydelen Hjerting er der etableret et klimatilpasningsbælte langs kysten med diger og sluser. Diget er 2,5 kilometer langt og er forstærket med en betonkerne. Anlægsudgiften var 120 millioner DKK, finansieret via statslige puljer og kommunale midler.

Esbjerg Kommune har også indført et forbud mod tilslutning af regnvand til kloakken i nybyggeri. I stedet skal regnvand håndteres på egen grund via faskiner eller regnvandsbede. For eksisterende boliger gives der et tilskud på op til 10.000 DKK til etablering af faskiner, hvilket har resulteret i over 300 ansøgninger i 2023.

Fælles tendenser og udfordringer

På tværs af kommunerne ses flere fælles træk. De fleste klimatilpasningsplaner bygger på en tretrinsstrategi: 1) Forsinkelse og nedsivning tæt på kilden, 2) Ledning af vand via åbne render og kanaler, 3) Sikring af bygninger mod oversvømmelse. Der lægges stor vægt på at kombinere tekniske løsninger med rekreative og æstetiske hensyn – såkaldt blå-grøn infrastruktur.

En af de største udfordringer er finansieringen. Kommunerne står for en stor del af udgifterne, men staten yder også støtte via blandt andet Klimatilpasningspuljen under Miljøministeriet. I 2023 var puljen på 150 millioner DKK, og mange projekter er blevet realiseret med medfinansiering herfra. Derudover bidrager forsyningsselskaberne gennem taksterne på spildevand, som i gennemsnit er steget 15-20 % de seneste fem år.

En anden udfordring er grundejeres manglende viden om mulighederne for klimatilpasning på egen grund. Flere kommuner har derfor iværksat informationskampagner og tilbud om rådgivning. Den komplette guide til klimatilpasning og regnvandshåndtering giver et godt overblik over, hvad private kan gøre.

Relaterede artikler