Større LAR-anlæg (Lokal Afledning af Regnvand) kræver en systematisk tilgang fra de første skitser til den daglige drift. Uanset om det drejer sig om et boligområde, en parkeringsplads eller et erhvervsbyggeri, er der en række faste faser, der skal gennemføres for at sikre, at anlægget fungerer efter hensigten i årtier. Denne artikel giver et overblik over processen med konkrete eksempler på materialer, dimensioner og danske leverandører.

Forundersøgelse og myndighedsbehandling

Inden et større LAR-anlæg kan projekteres, skal der indhentes oplysninger om lokalområdets geologi, hydrologi og eksisterende kloaksystem. Ofte kræver kommunen en klimatilpasningsplan, der viser hvordan regnvandet håndteres ved dimensionerende regnhændelser. Typisk skal der udarbejdes en VVM-redegørelse eller en miljøvurdering, hvis anlægget overstiger 10.000 m² opsamlingsareal. I Københavns Kommune er kravet eksempelvis, at der ved nybyggeri skal håndteres en regnhændelse på 100 mm på 2 timer (10-års hændelse med klimatillæg).

For at få tilladelse skal man ofte indsende en redegørelse for nedsivningsevnen. Dette gøres ved at udføre sonderingsboringer og eventuelt en infiltrationsprøve. Prisen for en geoteknisk undersøgelse hos f.eks. Geo eller NIRAS ligger typisk mellem 30.000 og 80.000 DKK afhængig af antal boringer. Hvis grundvandsstanden er høj (under 1-2 meter under terræn), kan nedsivning være vanskelig, og man må i stedet vælge forsinkelsesbassiner eller tilslutning til forsinkelsesvolumen i det offentlige kloaksystem.

Dimensionering og projektering

Dimensioneringen af et LAR-anlæg tager udgangspunkt i det såkaldte “regnbassin” – den mængde regnvand, der skal håndteres. I Danmark anvendes ofte en 10-års regnhændelse med klimafaktor 1,2-1,4. For et parcelhuskvarter med 20 huse og et samlet tagareal på 1.000 m² kan det betyde et nødvendigt forsinkelsesvolumen på 30-50 m³. Dette kan realiseres med en faskine på 5x10x1 meter (50 m³) eller en kombination af regnbede og bassiner.

Ved projektering af større anlæg vælges ofte modulære kassetter fra producenter som Wavin (AquaCell), Uponor (Infra) eller Rehau. Prisen for en AquaCell-kassette (1 m³) er ca. 800-1.200 DKK inkl. moms, og der kræves et antal svarende til det nødvendige volumen. For et 50 m³ anlæg vil materialeprisen alene være 40.000-60.000 DKK. Hertil kommer gravearbejde, membran, sandfang og eventuel pumpe. Læs mere om faskiner og nedsivning.

I projekteringsfasen skal der også tages stilling til overløb og tilslutning til det offentlige system. Ifølge danske normer (DS 432) skal overløb fra et LAR-anlæg føres til kloak eller recipient med en kapacitet svarende til en 5-10 års hændelse. Mange kommuner kræver desuden, at anlægget forsynes med en måler, så overløb kan registreres. Se intelligente regnmålere.

Entreprise og anlægsarbejde

Når projektet er godkendt og udbudt, går selve anlægsarbejdet i gang. For større anlæg anvendes ofte en totalentreprise, hvor én entreprenør står for hele udførelsen. I Danmark er specialiserede LAR-entreprenører som NCC, MT Højgaard eller Per Aarsleff ofte involveret, men også mindre lokale entreprenører kan byde ind. Anlægsprisen for et LAR-anlæg ligger typisk mellem 200-400 kr/m² forsinkelsesvolumen, afhængig af jordbundsforhold og adgangsforhold. For et 50 m³ anlæg er den samlede anlægspris således 100.000-200.000 DKK.

Under anlægsarbejdet er det vigtigt at sikre korrekt udlægning af membran (PEHD eller bentonit) og sandfang. Membranen skal være tætsvejset og have en tykkelse på mindst 1,0 mm for PEHD. Sandfanget, der opsamler grove partikler, bør have en volumen på mindst 1-2 % af faskinens volumen. Læs om filtre og pumper.

Eksempel: Boligforening i Aarhus

I Aarhus etablerede boligforeningen “Solgården” i 2022 et LAR-anlæg på 80 m³ til at håndtere tagvand fra 15 rækkehuse. Anlægget bestod af 80 AquaCell-kassetter, en PEHD-membran, sandfang og overløb til regnvandsledning. Totalentreprisen var på 280.000 DKK. Anlægget blev færdiggjort på 3 uger og har siden fungeret uden problemer.

Idriftsættelse og kvalitetssikring

Efter anlægsarbejdet skal anlægget idriftsættes. Det indebærer en funktionstest, hvor man simulerer en regnhændelse ved at tilføre vand fra en brandhane eller tankbil. Vandet ledes gennem sandfang og faskine, og man kontrollerer, at nedsivningen sker med den forventede hastighed. Hvis nedsivningen er for langsom, kan det skyldes tilstopning af jorden eller forkert placering af membranen.

Kvalitetssikringen omfatter også en gennemgang af alle tilslutninger og en måling af vandstanden i faskinen. Mange anlæg forsynes med en driftslog, der registrerer vandstand og overløb. Læs den komplette guide til klimatilpasning for en grundig gennemgang af testprocedurer.

Drift og vedligeholdelse

Et LAR-anlæg kræver løbende vedligeholdelse for at fungere optimalt. Sandfanget bør tømmes mindst én gang årligt – ofte foråret efter bladfald. Hvis anlægget modtager vand fra parkeringspladser, kan der være behov for hyppigere tømning. Prisen for tømning af et sandfang hos en kloakmester ligger typisk på 1.000-2.000 DKK pr. gang.

Faskiner med kassetter kan med tiden blive tilstoppet af jordpartikler og alger. For at undgå dette bør der installeres et filter ved indløbet. Wavin leverer f.eks. et “AquaCell Filter” til ca. 500 DKK pr. stk., der monteres i brønden. Se mere om regnbede og bassiner.

Hvis anlægget er tilsluttet en pumpe til vanding, skal pumpen vedligeholdes efter producentens anvisning. En typisk drænpumpe fra Grundfos (f.eks. Unilift CC) koster 3.000-5.000 DKK og har en levetid på ca. 10 år. Læs om regnvandsopsamling til havevanding.

Overvågning og styring

Moderne LAR-anlæg kan udstyres med sensorer, der måler vandstand, temperatur og overløb. Disse data kan sendes til en skybaseret platform, så driftsherren kan følge med i realtid. For eksempel tilbyder Kamstrup en løsning med MULTICAL®-målere, der kan integreres i et SCADA-system. Prisen for et måleudstyr inkl. installation er typisk 10.000-20.000 DKK pr. anlæg.

Økonomi og tilskudsmuligheder

Anlæg af større LAR-anlæg er en investering, men der findes tilskudsmuligheder. Kommunerne yder ofte tilskud til klimatilpasning via puljer som “Klimatilpasningspuljen” (tidligere under Miljøministeriet). I 2023 var der afsat 100 mio. DKK til klimatilpasningsprojekter, hvoraf LAR-anlæg kunne modtage op til 50 % af anlægssummen. Desuden kan private grundejere søge om tilslutningsbidrag, hvis anlægget aflaster det offentlige kloaksystem.

En levetidsomkostningsanalyse (LCC) for et LAR-anlæg viser, at de årlige driftsomkostninger typisk udgør 1-2 % af anlægssummen. For et anlæg på 200.000 DKK er det 2.000-4.000 DKK pr. år. Sammenlignet med traditionel kloakering, hvor driftsomkostningerne er højere pga. pumpestationer, er LAR-anlæg ofte billigere i drift.

Udfordringer og løsninger

En af de største udfordringer ved større LAR-anlæg er sikring mod forurening. Hvis anlægget modtager vand fra veje eller parkeringspladser, skal der installeres olieudskillere og sandfang. I henhold til Miljøstyrelsens vejledning nr. 28/2005 skal der ved vejvand anvendes et olieudskilleren med en kapacitet på mindst 10 l/s pr. 1000 m² vejareal. Prisen for en olieudskiller ligger på 15.000-30.000 DKK.

En anden udfordring er grundvandssænkning, hvis anlægget placeres i områder med højt grundvand. Her kan man anvende en tæt membran og lede vandet til en recipient eller kloak. Alternativt kan man etablere et “regnvandsbassin” med overløb. Læs om permeable belægninger som supplement.

Relaterede artikler

  • Den komplette guide til klimatilpasning og regnvandshåndtering
  • Kommunale klimatilpasningsplaner
  • Faskiner og nedsivning
  • Regnvandsbede og bassiner
  • Intelligente regnmålere